Det kæmpestore au2parts-lager i Brabrand ved Aarhus rummer nu mere end 7.000 vognspecifikke varenumre til el- og hybridbiler. Især til Tesla. For synkront med det store antal solgte Tesla’er er varelageret vokset mere end 300 procent på et år.
Netop fordi der er run på hos Tesla, oplever au2parts, at der pt. er stor søgning til landets frie værksteder fra især Tesla-ejere, da der kan være ventetid på flere måneder på Teslas egne værksteder.