Værkstedskonceptet Bosch Car Service har indgået en landsdækkende aftale med dækgrossisten NDI, der skal hjælpe værkstedskædens medlemmer med det stigende behov for dæk- og fælgløsninger til elbiler.
Det fortæller kædechef i Bosch Car Service, Jacob Mortensen.
- Bilmarkedet er under stor forandring, og det mærker vi også hos Bosch Car Service. Derfor var det meget vigtigt for os at finde én leverandør, der både skulle have et stort og varieret udvalg, hurtig levering, og som ikke mindst samarbejder med førende fabriksleverandører og lever op til vores kædes kvalitetskrav.