Selvom fordelene ved elbiler for forbrugerne står i kø, er de ikke fritaget fra at gå i stykker. Derfor har værkstederne brug for løfteudstyr, der kan håndtere de mange nye typer af biler, der kommer ind. Tendensen er, at bilerne bliver bredere, og drivmidlet skal være elektrisk og bæredygtigt.
Som svar på det store skift i autobranchen mod mange flere elbiler tilbyder AC Hydraulic en saksedonkraft med en bredde på op til 1865 millimeter – et vingefang, der gør den til verdens bredeste, oplyser AC selv. Den nye saksedonkraft er naturligvis med på FTZ-messen 8.-9. november i Odense.