Hollandske PowerGo, der tidligere har indgået et samarbejde med danske Spirii, har vundet i alt 16 udbud om installation og drift af offentlige ladestandere i Danmark.
De seneste vundne udbud inkluderer 832 ladestandere i kommunerne Glostrup, Haderslev, Næstved, Rudersdal, Varde, Ballerup, Hillerød og Thisted, samt otte lynladepunkter i Haderup. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.