Det er en realitet, at elbiler giver meget mindre servicearbejde på værkstedet, så der skal findes alternativer for at holde bundlinjen intakt. Sådan har det lydt længe, og her kan mere gang i skift af dæk samt opbevaring af dæk til elbiler blive en større mulighed for indtjening til værkstederne.
Dækproducenterne har haft forskellige meldinger om, hvorvidt elbiler slider dækkene hurtigere, og nu toner Michelin rent flag og vurderer, at sliddet er mindst 20 procent højere på elbiler.