Ingen anden elektronisk enhed indsamler, deler og videresælger flere private og følsomme personoplysninger end moderne biler. Det fastslår den amerikanske tech-organisation Mozilla, som bl.a. står bag internetbrowseren Firefox.
Mozilla har undersøgt privatlivsbeskyttelse hos 25 bilmærker, bl.a. ved grundigt at læse brugerbetingelserne, og ingen fabrikanter levede op til Mozillas minimumsstandarder for databeskyttelse og oplyser, at de 25 mærker kun kan rangeres fra slemt til værst. Bundplaceringerne tilfalder Tesla, Nissan og Kia.