Hidtil har de forskellige bilmærkers forhandlerforeninger levet en oftest mere eller mindre tilbagetrukket tilværelse i dialog med især deres respektive bilimportører om forhold, der vedrører bilforhandlerne. Men med de strukturelle ændringer inden for bilsalg, med blandt andet agentmodeller, mener Bilbranchen/DI, at forhandlerforeningernes rolle i hele branchen bliver mere og mere central. Derfor har Bilbranchen/DI oprettet en erfa-gruppe for landets forhandlerforeninger, der mødes første gang den 25. oktober i Industriens Hus.
Bilforhandlernes foreninger skal have mere pondus i fællesskab
Bilbranchen/DI lancerer en erfa-gruppe for landets bilforhandlerforeninger i en tid med store strukturelle omvæltninger.