Efter salget til KOED, og en omfattende digitalisering, høster den sønderjyske autogenbruger Brdr. Schøber for alvor frugterne af virksomhedernes fælles nye strategi.
Af Kim Lesanner
Gennem knap fire årtier var Brdr. Schøber en lille familieejet virksomhed med ansatte, der havde stor anciennitet, og mottoet var ”Vi er måske ikke de billigste, men de bedste”.
Helt op til 2019 kørte salget primært via telefon og e-mail, og mange processer blev håndteret manuelt. Kunderne var primært danske værksteder, suppleret med lidt eksport til lande som Ghana og Taiwan.