Med den eksplosive vækst i salget af elbiler og det stigende fokus på udfasning af fossilbiler, skulle man tro, at markedet for smøremidler ville falde. Det er dog ingenlunde tilfælde, viser internationale rapporter og analyser.
Den globale markedsstørrelse for smøremidler vurderer det amerikanske analyseinstitut Grand View Research til at udgøre 130 milliarder dollar i 2021. Og det forventes at vokse med en sammensat årlig vækstrate på 3,7 procent i omsætning fra 2022 til 2030.