Jan Magnussen fylder 50. Ikke at han har så meget som et sekund tænkt på at holde op - men han kigger alligevel tilbage på 35 år hvor han har fået alt på fire hjul til at køre stærkt.
Her er seks højdepunkter i flg. Jan selv
Verdensmesterskabet i gokart, 1987
– Det var dér, det gik op for mig, at jeg skulle være racerkører. Min storebror Erik og jeg var kørt hele vejen til Frankrig i en gammel Ford Transit fyldt med værktøj, soveposer og forsyninger for at deltage i verdensmesterskabet for juniorer. Og da weekenden var gået, var jeg verdensmester!