23948sdkhjf

BMW tjener færre penge i Danmark

BMW i Danmark kunne ikke leve op til sidste års rekordresultat med lander alligevel et tre cifret millionoverskud

Hverken omsætning eller indtjening kunne følge med BMW Danmarks sidste års rekordregnskab. Omsætningen er således faldet med 500 mio. kr. fra 3,3 mio. kr. til 2,8 mia. kr., mens indtjeningen er faldet med 20 mio. kr. og lander på 112 mio. kr. Det fremgår af bilimportørens netop offentliggjort årsregnskab for 2022.

Ledelsen anser dog resultatet for værende tilfredsstillende og anfører i årsrapporten, at årets EBIT-margin var højere end forventet (1-3%) på grund af positiv markedsudvikling (meget stærk efterspørgsel og begrænset udbud (produktionsvolumen). Videre hedder det:

”Bilmarkedet er ekstremt konjunkturfølsomt og stærkt påvirket af den globale økonomiske udvikling. 2022 var ligesom 2021 præget af stor usikkerhed, hvilket skyldtes den russiske invasion af Ukraine, hvor flere underleverandører af komponenter til bilindustrien er lokaliseret. 2022 var præget af en fortsat stærk efterspørgsel på især elektrificerede biler og eftersom efterspørgslen langt oversteg produktionskapaciteten, resulterede det i ekstraordinært lange leveringstider. 2022 var et år med hård konkurrence og udfordringer på produktionssiden ift. mangel på semi-conductors, generelle råmaterialer samt ledningsnet.”

Konkurrencen i premium-segmentet forudses også at stramme til, i takt med at nye mærker og modeller introduceres på det danske marked – især indenfor elektrificerede biler.

Forventer hård konkurrence

BMW Danmark forventer, at indeværende regnskabsår er på niveau med 2022.

”Prognoserne for både den globale og for EU’s økonomi er fortsat usikre. Leveringssituationen forbedres løbende, men markedet er præget af relativ tilbageholdenhed hos forbrugerne, samt en ekstrem hård konkurrencesituation på bilmarkedet. BMW står generelt set stærkt i et marked, som i stigende grad efterspørger elektrificerede premium-produkter. Konkurrencen i premium-segmentet forudses også at stramme til, i takt med at nye mærker og modeller introduceres på det danske marked – især indenfor elektrificerede biler. Forventningen for 2023 er en omsætning på niveau med 2022 og en EBIT margin på 1-3%,” hedder det i ledelsesberetningen.

BMW DANMARK A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 2824,557 3331,006 1968,650
Bruttofortjeneste 163 194 18
Resultat af primær drift 149,131 180,499 5,333
Resultat før skat 144,780 168,290 124,177
Årets resultat 112,410 131,803 127,390
Balancestatus 1162,587 1072,150 1032,731
Egenkapital 198,698 218,091 213,688
Antal ansatte 12 11 13
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.562