23948sdkhjf

Tysk dækgigant bryder teknisk grænse med nyt dæk

A-rating både i rullemodstand, våd bremsning og udvendigt støj kan måske se umuligt ud. Ikke desto mindre – det er netop hvad et nyt dæk fra Continental præsterer. Dækket er klart næste måned – fås til både el- og fossilbiler.

Du kender sikkert dækkenes ”spindelsvæv” – billedet på hvordan forskellige af dæks egenskaber modarbejde hinanden.

Et eksempel: Spindelsvævet viser, at det er mod dækkenes naturlov både at stå bedst fast og at rulle lettest – dækfolk taler mod greb mod rullemodstand.

Ikke desto mindre lancerer Continental nu en ny dækserie med navnet NXT, der opnår bedst egenskab i tre helt forskellige egenskaber – nemlig rullemodstand, udvendig støj og bremseevne på våd asfalt.

Den nye NXT-serie har opnået bedste vurdering benævnt A-rating for alle de tre egenskaber (A-rating ifølge den gældende måling og vurdering indført af EU - EU-dæklabelordningen).

Det særlige for Continentals dæk er, at det opnår tredobbelt A-rating samtidig med at der er et grønt dæk - det består således af en større mængde genanvendte materialer end noget andet dæk på markedet.

- Vi er ekstremt stolte over lanceringen af den nye dækfamilie. De resultater, der er opnået med NXT, vil sætte nye standarder for måden at udvikle og producere dæk på, vurderer Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S.

Videre forklarer direktøren:

- Udover den imponerende andel af bæredygtige materialer er det også vigtigt at bide mærke i resultaterne på sikkerhed og performance, der også er i top, ligesom vi kender det fra vores klassiske premium-produkter.

15 plastikflasker i hvert dæk

Alt efter størrelsen, hvoraf der er 19 i alt, er NXT-dækket udviklet med op til 65 procent genanvendte materialer – og det er ifølge den tyske dækfabrikants teknikere netop det, man som dækforhandler bør hæfte sig ved.

Georg Nielsen forklarer:

- For at fremhæve noget af dækkets grønne materiale, består hvert dæk blandt andet af mellem ni og 15 genbrugte PET-plastikflasker. Med vores teknologi kalder ContiRe.Tex erstattes konventionelt fremstillet polyester i dækket med genbrugsflasker, hvilket vi så de første eksempler på under Tour de France sidste år, hvor flere af følgebilerne netop var monteret med polyethylen-ingredienser i gummiblandingen.

NXT-dæklinje, der indgår i Continentals UltraContact-serie, vil være tilgængelige for forhandlere i juli. Derudover vil dækket være markeret som EV-kompatibel og dermed kunne monteres både på elektriske såvel som fossile biler.

Ni facts om NXT

1) Navn: NXT – en ny serie i Continental Ultra Contact-serien
2) Fås i 19 størrelser
3) Klar til levering: Juli 2023
4) A-rating i wet-grip
5) A-rating i rullemodstand
6) A-rating i forbikørelsstøj
7) Materialer: 65 procent genanvendte og ISCC PLUS mass balance-certificerede materialer.
8) Anvendt teknologi: ContiRe.Tex
9) Kan monteres både på el- og fossilbiler

Kilde: Continental

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079