Autobranchens egen it-virksomhed, Auto IT, kan fejre 10 års jubilæum med sit hidtil bedste resultat. Bestyrelsesformanden lufter samtidig tanker om ekspansion til udlandet.
Auto IT A/S fyldte 10 år i det forgange år og fejrer det med sit hidtil bedste resultat på 4,4 mio kr. efter skat. Det er omtrent det dobbelte af den hidtidige rekord.
Omsætningen er samtidig steget med 18 procent sammenlignet med sidste år, mens antallet af fuldtidsansatte pr. 31. december lå uændret på 63. Egenkapitalen er vokset til godt 26 mio kr.