Mekaniker-magi: Sådan retter man en smadret Citroën ud med en lastvogn
Mange siger, at racermekanikere kan noget, ”almindelige” mekanikere ikke kan – nemlig trylle. Og nu er det bevist, at racermekanikere, der til daglig er lærlinge, kan trylle endnu mere. Fx at rette en smadret bagende ud uden opretterværktøj – men med en lastvogn.
Af Flemming Haslund Thorstensen
Hej ude på karosseriværkstederne: Ved I hvordan man retter en smadret Citroën-bagende ud med en lastvogn? Eller måske spurgt mere præcist: Kan man overhovedet rette en smadret Citroën-bagende ud med en lastvogn? Og underforstået – uden brug af opretter-værktøj.
Svaret er vel nej! Men et hold af racermekanikere har netop bevist det modsatte. Det kan man godt. Fra noget nær totalsmadret Citroën DS3-racerbil til køreklar Citroën DS3-racerbil på mindre end en arbejdsdag.