Efter nogle års tilløb og udvikling startede danske Blue World Technologies i Aalborg i december 2022 serieproduktion af sine metanol-brændselsceller. Dermed er virksomheden nået til et stadie, hvor organisationen øger sit fokus på industrialisering og kommercialisering af sine produkter til primært den maritime sektor. Men også den automotive industri er der lagt planer for.
Blue World Technologies får ny teknologi-direktør
Den danske virksomhed Blue World Technologies har ansat Dennis Naldal Jensen som ny teknologidirektør. Naldal Jensen kommer med omfattende brancheerfaring, der skal omsættes til fokus på den automotive industri.