Danske Henrik Fisker, der til daglig har sin gang i Fisker-hovedkvarteret i Manhattan Beach, Californien, må have optjent en del bonuspoint hos flyselskaberne den seneste tid.
For efter leveringen af den første Fisker Ocean til en kunde i Danmark i sidste uge, har bildesigneren og stifteren af elbilmærket nu også været i Tyskland for at åbne dørene til to helt nye kundecentre i München, hvor besøgende kan opleve det elektriske Fisker Ocean på første hånd.