23948sdkhjf

Dansk motor-renoverer har vokseværk

AC Motors, der renoverer motorer til blandt andet klassiske biler, har gang i forretningen i en grad, så der skal bygges til, købes nye maskiner og ansættes flere folk, fortæller direktør Morten Vammen.

Den Viborg-baserede motorrenoverings-virksomhed AC Motors, der er en del af AC Group, har vind i sejlene.

Særligt godt har virksomheden nydt af den store opblomstring på klassiker-markedet, hvor mange efterspørger firmaets kompetencer, når de gamle motorer skal shines op igen, fortæller adm. direktør Morten Vammen.

- Vi har ansat fire nye medarbejdere i de seneste to måneder og haft en stigning i omsætningen på 59 procent i første kvartal, så det har været en god start på året.

Flere medarbejdere og mere plads

Det betyder, at direktøren nu er ude at lede efter endnu flere medarbejdere til værkstedet, ligesom han overvejer om han skal bygge til eller bygge nyt – for mere plads er der brug for.

- Vi har planer om at bygge til eller bygge nyt. Pt er vi på lidt under 2.000 m2, men vi ønsker os 3-4.000 m2.

- Vi vil være stedet man kontakter hvis der skal renoveres en motor, eller man skal bruge en ny eller renoveret motor

Vi har ansat fire nye medarbejdere i de seneste to måneder og haft en stigning i omsætningen på 59 procent i første kvartal, så det har været en god start på året. Morten Vammen, adm. direktør, AC Motors

Investeringer klar

Han fortæller, at fokus derfor er på yderligere vækst nu, og det kræver investeringer – blandt andet også i nye maskiner.

- Vi har lige købt en Serdi 4,5 ventilsædefræser til topstykker, der er den største og bedste på markedet, og vi har også investeret i forskellige maskiner til polering og vask og rengøring af motorer.

- Derudover har vi yderligere 6-7 nye maskiner på listen, som vi vil investere i.

Morten Vammen fortæller desuden, at selvom der er nok at se til med arbejdet på klassiske motorer, så har han også et ønske om at AC Motors skal sætte sig mere på flere nicheområder.

- Vi laver også niche-maskinarbejde, med pålægning og drejning af aksler, tapper, lejetilpasninger, rotorer og så videre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063