Det er lige før, man for sit indre blik ser mekanikere i hvide kitler behandle syge og tilskadekomne biler i fremtiden med avanceret udstyr og med databehandling i dropslangerne. Den grønne omstilling betyder et behov for it-kyndige og computer-mindede mekanikere til elektriske og automatiserede biler, der er trådløst forbundet med omverdenen og lavet af genbrugelige materialer i en cirkulær økonomi.
Ny analyse: Grøn omstilling stiller stadigt yderligere krav til mekanikeres uddannelse
Morgendagens mekanikere skal oftere på efteruddannelse og være langt mere it-mindede for at kunne forstå, diagnosticere og reparere elektriske og automatiserede biler i den nye, cirkulære økonomi. Det viser en ny analyse fra Industriens Uddannelser.