Da Tesla 13. januar smed sin prisbombe, sendte det chokbølger gennem store dele af bilmarkedet.
Prisnedsættelserne medførte, at Tesla har slået en lang række salgsrekorder og det er gået ud over konkurrenterne, hvor både ny- og brugtvognsforhandlere mærker konsekvenser af prisændringerne.
Seks ud af 10 respondenter i medlemsundersøgelse foretaget af AutoBranchen Danmark svarer ja til, at deres forretning er blevet påvirket. Påvirkningen er størst hos nyvognsforhandlerne, hvor 67 procent er blevet påvirket. Hos brugtvognsforhandlerne er det 55 procent, der har oplevet konsekvenser.