Hvad stiller man op med udtjente dæk fra elbiler, som har kørt race i Saudi-Arabien, Senegal og Grønland?
Man forvandler resterne til en skridsikker basketballbane.
Det er faktisk, hvad der sker lige nu med dækkoncern Continental i en hovedrolle.
Som led i et bydelsprojekt i Linden lidt uden for Hannover er bystyret, den lokale projektudvikler Hanova, den socialøkonomiske forening BASKIDball og flere andre foreninger gået sammen om at etablere en unik basketball-bane, der skal fungere som samlingssted for områdets børn og unge, der med de nye faciliteter kan brænde noget fornuftig energi af.