Stadig flere bilfabrikker ynder at kalde sig selv for mobilitets-virksomheder, som ikke bare producerer stål på fire hjul.
Og naturligt nok følger trenden nedad i fødekæden. Fx hedder Danmarks største autovirksomhed Semler Mobility.
Og såvel bilfabrikker som importører lancerer koncepter som netop baserer sig på mobility-as-a-service, som kort sagt handler om, at brugerne gennem digitale kanaler kan planlægge, booke og betale for flere typer mobilitetstjenester. Konceptet beskriver et skift væk fra personligt ejede transportformer og hen imod mobilitet leveret som en service.