Køer der spjætter i kådhed første dag på græs, efter måneders vintermørke i stalden, er blevet et tilløbsstykke for landbruget, der inviterer befolkningen til Åbent Landbrug rundt om i landet. Med dette som forbillede vil autogenbrugerne invitere danskerne ud til landets ophuggere og vise, at der er tale om veldrevne virksomheder med masser af gode, grønne genbrugsdele på hylderne – klar til at blive valgt til af bilejere og værksteder.
Åbent Autogenbrug skal smøre danskernes lyst til brugte dele
Autogenbrugerne vil vise ansigt ud til forbrugerne og gøre deres hoser grønne for at øge villigheden til at benytte brugte reservedele i reparationsarbejdet