23948sdkhjf

Morten Wendelbo ny salgskonsulent hos AD Danmark

| Medlemsnyhed | Indrykket af AD Danmark A/S

Som ny enedistributør i Danmark af Valvoline olie og Tectyl produkter tilfører AD Danmark flere kompetencer til Valvoline kunder.

Det er med stor glæde, at vi pr. 1. december 2018 kan præsentere Morten Wendelbo Lindeløv som ny salgskonsulent hos AD Danmark, med Fyn og Sjælland som primære områder.

I forbindelse med at AD Danmark har overtaget distributionsaftalen for Valvoline produkter i Danmark, har vi ønsket at knytte Morten tæt til alle de kunder, som fortsætter med Valvoline, således at vi kan sikre kontinuitet og absolut bedste vejledning og service, når det gælder køb af Valvoline produkter hos AD Danmark A/S.

Morten har 25 års erfaring inden for smøreolie og reservedele til autobranchen, og dermed tilfører vi AD Danmark A/S endnu en stærk kompetence. Morten Wendelbo kommer fra en tilsvarende stilling hos Eurodeal (CAC), hvor han de sidste 12 år har oparbejdet en meget stor viden om Valvoline produkter.

I AD Danmark glæder vi os meget til det fremtidige samarbejde med Morten Wendelbo. Vi glæder os over, at nye Valvoline kunder i AD Danmark vil blive mødt af et kendt ansigt, og at alle kunder og kollegaer kan få glæde af Mortens store knowhow og erfaring.

Morten Wendelbo kan fra den 1. december 2018 kontaktes på telefon 30 50 30 50 eller på mw@addanmark.dk.

Allerede pr. 1. oktober 2018 startede Jesper Lykke som teknisk chef for Tectyl Danmark, som er en kæde der drives af AD Danmark via distributionsaftalen med Valvoline.

For yderligere information kan Niels Peter Nøddeskou-Fink (AD Danmark A/S) kontaktes på npf@addanmark.dk.

Information om AD Danmark er tilgængelig online, på www.addanmark.dk.

Medlemsnyhed

Indrykket af
AD Danmark A/S

Stensgårdvej 1
5500 Middelfart
Danmark
AD Danmark A/S

Send til en kollega

0.168