23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Bilhandel-appen har rundet 6.000 downloads

I foråret lancerede Bilhandel en ny app med ambitionen om at skabe Danmarks bedste app til bilsøgning. De første måneder peger på, at danskerne har taget godt imod den nye måde at finde bil på.

Siden lanceringen er appen blevet downloadet mere end 6.000 gange, brugerne har gemt over 23.000 biler som favoritter, og der er oprettet omkring 5.000 søgeagenter.

Men hos Bilhandel er det ikke kun antallet af downloads, der vækker tilfredshed. Et af de tal, man især hæfter sig ved, er, hvor mange der fortsat bruger appen efter den første nysgerrighed har lagt sig.

24 procent af brugerne anvender stadig appen fire uger efter, at de har downloadet den.

- Downloads er selvfølgelig interessante, men for os er det langt vigtigere, om folk rent faktisk får værdi af produktet og bliver ved med at bruge det. Derfor er vi rigtig glade for at se både antallet af favoritter, søgeagenter og især den fortsatte brug efter de første uger, siger Andreas Fischer fra Pace Group.


Søg efter bilen, som du ville beskrive den
En af de funktioner, der adskiller appen fra traditionel bilsøgning, er muligheden for at søge med naturligt sprog.

I stedet for nødvendigvis at skulle vælge sig gennem en lang række filtre kan brugeren beskrive den bil, vedkommende leder efter.

Det kan eksempelvis være en søgning som:

“Jeg leder efter en elektrisk familiebil med plads til tre børn, anhængertræk og en pris under 350.000 kroner.”

Appen omsætter herefter ønskerne til en relevant søgning blandt bilerne på Bilhandel.

Søgningen kan også foretages med stemmen, så brugeren ganske enkelt kan fortælle appen, hvilken bil vedkommende leder efter.

Vi synes grundlæggende, at det skal være lige så nemt at søge efter en bil, som det er at forklare et andet menneske, hvad man leder efter. Bilkøberen skal ikke nødvendigvis vide, hvilke modeller, motorvarianter eller filtre der skal vælges på forhånd. Man skal kunne starte med sit behov, siger Andreas Fischer.

22 minutters brug på en måned
Tallene viser samtidig, at de aktive brugere bruger en del tid i appen.

En aktiv bruger har i gennemsnit anvendt Bilhandel-appen i 22 minutter inden for de seneste 30 dage.

Sammen med de 23.000 gemte favoritter og 5.000 oprettede søgeagenter ser Pace Group det som et tegn på, at appen ikke blot bliver hentet for derefter at blive glemt.

– En bil er for de fleste en stor beslutning, og bilsøgningen foregår ofte over længere tid. Derfor har vi forsøgt at bygge en app, som ikke bare løser den første søgning, men som kan følge bilkøberen gennem hele processen. Man kan gemme interessante biler, følge markedet og få besked, når den rigtige bil dukker op, siger Andreas Fischer.

Mere end endnu en kanal
For Pace Group er ambitionen samtidig, at appen skal udvikle sig til mere end blot en mobil udgave af en traditionel bilportal.

Kombinationen af søgning med naturligt sprog og stemmesøgning, skal gøre det lettere for bilkøberne at navigere i et marked med stadig flere mærker, modeller og drivlinjer.

– Vi lancerede appen med en ret stor ambition. Vi ville ikke bare lave en app, fordi man bør have en app. Vi ville bygge den bedste bilsøgningsoplevelse i Danmark. Vi er stadig tidligt i rejsen, men de første tal giver os en klar indikation af, at vi har fat i noget, som bilkøberne gerne vil bruge, siger Andreas Fischer.

Pace Group ApS
Vestergade 48 H 2
8000 Aarhus C
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42133965

Kontaktperson

Andreas Fischer
Salgsdirektør
+45 30177765 anfi@pace.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|