23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Stenhøj går på jagt efter Danmarks ældste Stenhøj-autolift

Hvor gammel er den ældste Stenhøj-autolift, der fortsat indgår i driften på et dansk værksted? Det vil Stenhøj nu forsøge at finde ud af med en landsdækkende jagt, der løber frem til den 30. november 2026.

Udløber
30. november 2026

Stenhøj har rødder tilbage til 1917 og de ikoniske lifte har været en del af de danske værksteder i næsten 100 år. Derfor kan der rundt omkring på danske værksteder stadig stå Stenhøj-lifte, som har været en fast del af arbejdsdagen gennem flere årtier.

Nu vil Stenhøj finde den ældste af dem, og samtidig høre historierne om de mennesker og værksteder, som fortsat bruger liftene.

”Vores medarbejdere møder jævnligt Stenhøj-lifte, som har været i drift i 30, 40 eller måske endnu flere år. Det siger noget om den kvalitet og driftssikkerhed, som Stenhøj har været kendt for gennem generationer. Nu er vi blevet nysgerrige efter at finde ud af, hvor den ældste gulvmonterede autolift står, og hvilken historie der gemmer sig bag den,” siger Claus Dilling, Country Manager i Stenhøj Danmark.

Mere end et årstal

Stenhøj håber ikke kun at finde en gammel autolift, men også fortællinger om dansk værkstedsliv gennem flere generationer.

”Jagten handler selvfølgelig om at finde den ældste lift, men den handler lige så meget om menneskene omkring den. Måske har liften stået på samme værksted siden begyndelsen, eller måske har flere generationer arbejdet ved den. Den slags historier vil vi meget gerne høre,” fortæller Claus Dilling.

For at deltage skal værkstedet udfylde den korte deltagelsesformular på Stenhøjs hjemmeside og indsende billeder af liften og gerne også af typeskiltet eller serienummeret: https://kampagne.stenhoj.dk/aeldste-lift/

Billeder og historier må også gerne deles i kommentarsporet på Stenhøjs opslag på Facebook og LinkedIn. Det tæller dog ikke som officiel deltagelse; det kræver, at formularen er indsendt via kampagnesitet.

Vinderen får besøg af Stenhøj

Efter fristens udløb gennemgår Stenhøj de ældste kandidater og verificerer så vidt muligt årgang, serienummer, drift og liftens oprindelighed.

Værkstedet med den ældste kvalificerede lift får titlen som hjemsted for Danmarks ældste Stenhøj-autolift i drift 2026. Stenhøj besøger samtidig værkstedet med en særlig pokal og fredagspizza med drikkelse til hele holdet.

Stenhøj
Helge Nielsens Allé 7A
8723 Løsning
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16174394

Kontaktperson

CD
Claus Dilling
Country manager
+45 40175777 cld@stenhoj.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|