23948sdkhjf

På jagt efter en anderledes lakering?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Baden-Jensen A/S

Hos FP Autolak i Måløv forstår de at forene profession og fritid, Det er der kommet et anderledes - men absolut ikke uinteressant projekt ud af.

Det er fredag morgen. Baden-Jensens salgskonsulent Allan Wilken har lavet en aftale om at komme forbi FP Autolak med morgenbrød. Aftalen er også, at Allan tager Jeanette fra marketing med, for hos FP Autolak har de en god historie og en ret sej Toyota Verso, som de gerne vil vise frem.

FP Autolak I/S er Arne Stubbe Automobilers eget autolakereri, og lakereriet ligger i forbindelse med Stubbe i Måløv. FP autolakering lakerer udelukkende biler for Stubbes egne bilforretninger, som ligger i Måløv og i Roskilde. Stubbe forhandler både Toyota og Renault biler.

FP Autolak har 6 ansatte på malerværkstedet. Mester på autolakereriet er Lennart Nielsen, som står for den daglige drift og ledelse.

Under morgenmaden er der god stemning i den lille frokoststue, alle kan nogle gode historier, og der er stor set ikke nogen, som kan se sig fri for, at der bliver lavet lidt sjov med dem, heller ikke Allan, som er kommet hos FP autolak som salgskonsulent igennem otte år.  

Selvom det er hyggeligt i frokoststuen, så er arbejdsmoralen på værkstedet stadig højere end fredagsstemningen. Så da rundstykkerne er indtaget, er det tid til at komme i gang med dagens lakeringsarbejde, så der brydes op og trækkes i sprøjtedragterne. Lakereriet ligger i tæt forbindelse med pladeværkstedet, og det giver naturligvis et godt flow i samarbejdet mellem autolakereri og pladeværksted.  

Når profession og fritid kan forenes

Nu er det også tiden, hvor mesterstykket skal vises frem. Vi har hørt om camouflagebilen og er spændte på, hvad vi bliver præsenteret for.

Gert Larsen, som er autolakerer hos Stubbe, bruger en stor del af sin fritid på at gå på jagt, så da Gerts moster havde en ældre Toyota Verso, som ikke sådan lod sig sælge på brugtvognsmarkedet, så han straks alternative muligheder, så han slog til og overtog bilen.

Gert havde fået den idé, at Versoen kunne bruges på hans utallige jagtudflugter – og derfor var planen at give den et facelift og lakere den i camouflagefarver.  

Der blev tegnet, lavet skabeloner og planlagt til mindste detalje, hvordan bilen skulle tage sig ud, når den blev færdig. Efter mange timers lakeringsarbejde og en del kælen for detaljerne, havde Gert en helt unik Toyota Verso, som ikke kan findes magen til andre steder.  

Hele værkstedet hos FP Autolak synes, det har været en sjov opgave, og selvom man smiler, når man ser bilen, er det med stor respekt - ikke kun for lakeringsarbejdet - men også for kreativiteten.

Den camouflerede Verso rummer snildt et par jagtkammerater, jagthunden Black, som har fået installeret hundebur bag i bilen, samt byttet, som nedlægges på dagen. Og flot ser den ud, når den holder parkeret i de rette omgivelser.  

Effektive lakprodukter for det bedste resultat

Når man kaster sig ud i sådan et projekt, er det af afgørende betydning at anvende de mest innovative, præcise og effektive lakprodukter.

FP Autolak har igennem ni år malet med Spies Heckers produkter, som de køber hos autolakleverandør Baden-Jensen A/S.

De specifikke materialer, som er anvendt til at lakerere den unikke camouflagebil, er Spies Heckers Permahyd Hi-TEC basislak Serie 480, og som prikken over i’et er lakeringen afsluttet med Spies Heckers 8650 Klarlak. Klarlakken er dette tilfælde nedmattet, så bilen ikke vækker for stor opsigt i naturen med en alt for blank overflade.

”Det er vigtigt for os at have de mest effektive produkter til autolakeringen samt en stabil lakleverandør, som er i stand til at yde den bedste service samt supportere os rent teknisk” siger Lennart Nielsen. Spies Heckers autolak er OEM godkendt af alle de førende bilmærker - også Toyota og Renault, som er de mærker, FP Autolak primært lakerer.   

Efter et spændende besøg er det blevet tid til at lade folkene hos FP Autolak blive færdige med dagens opgaver, så de kan komme på weekend, og så camouflagebilen kan komme ud i sit rette element – naturen!

 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Baden-Jensen A/S

Baltorpbakken 16
2750 Ballerup
Danmark
Baden-Jensen A/S

Billeder & videoer

FP Autolak_1FP Autolak_2FP Autolak_3

Send til en kollega

0.136