23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Undgå problemer ved reparation af servostyringer

Udskiftningen af en defekt tandstang eller servopumpe er oftest en både tidskrævende og dyr reparation. Netop derfor er det ekstra ærgerligt, når servostyringen efter nogen tid igen er defekt, og det efterfølgende viser sig at kunne være undgået.

Alt for ofte glemmer mekanikere at rense hydrauliksystemet i forbindelse med montering af den nye servopumpe eller tandstang. Levetiden for såvel den nye reservedel og servosystemets øvrige komponenter bliver nemlig voldsomt reduceret, hvis ikke servosystemet bliver renset korrekt.
 
Det er uundgåeligt, at servosystemet med tiden bliver forurenet. Små mængder af partikler - det kan f.eks. være små stykker af plastik, gummi og metal - ophober sig naturligt i hydraulikolien. 

”Et meget almindeligt forekommende problem, som jeg har set mange eksempler på, er hvor forureningen har været så voldsom, at filteret i oliebeholderen var helt tilstoppet. Ofte er mekanikerne ikke opmærksomme på at få renset eller udskiftet filteret, fordi de ikke ved, at det er der. Renses eller udskiftes det ikke, risikerer man at reducere olietilførslen til pumpen som begynder at kavitere – dvs. genere luftbobler”, fortæller Troels Madsen, Produktkoordinator hos Triscan og fortsætter: ”Problemet med forureningen er, at den over tid forårsager slid på eksempelvis pakninger, der ender med at blive utætte. Man skal derfor altid rense hele hydrauliksystemet, når en defekt komponent udskiftes”. 

  1. Aftap eksisterende væske
  2. Rens/udskift filter
  3. Rens systemet for rester af den gamle væske samt øvrige urenheder - brug eventuelt rensevæske/additiv*
  4. Montér den nye pumpe/tandstang
  5. Påfyld den nye væske

*(dette kan foregå med en maskine beregnet til formålet)

Ovenstående metode anbefales i de tilfælde, hvor mængden af urenheder er begrænset. Såfremt der er sket stor skade på enten tandstang eller servopumpe, påkræves det at følge en anden – og mere omfattende – fremgangsmåde, som du kan læse mere om her.
 
Efter rensning af bilens servostyringssystem er der hermed skabt de bedste forudsætninger for, at en ny tandstang eller servopumpe får optimale driftsbetingelser og en lang levetid.
 
En utæt tandstangsmanchet kan koste dyrt
Når snakken falder på forurening i servosystemet, er det som regel den forurening, der blev omtalt i starten af artiklen. Men forureningen kan også komme udefra. En defekt tandstangsmanchet, som dels giver smuds og snavs mulighed for at nå frem til styrestængernes pakninger og dels tillader indtrængen af vand med deraf følgende korrosionsdannelse, vil i sidste ende føre til en utæt og defekt tandstang. Kontrollér derfor altid tandstangens manchetter og udskift dem om nødvendigt. Hvad enten man vælger en vognspecifik eller universalmanchet er ikke afgørende. Vigtig er blot at manchetten holder tæt. 

Mekanisk hydrauliske servosystemer er sat til tælling
Med ønsket om at forenkle servicering og reparation, spare plads og reducere bilers brændstofforbrug, er der gennem de seneste årtier udviklet forskellige alternativer til det mekanisk hydrauliske servosystem. 
 
Elektrisk hydraulisk
På visse modeller fra Ford, Opel, Skoda, Seat og VW finder man elektrisk hydrauliske servosystemer. I grove træk er den eneste forskel fra det og til det mekanisk hydrauliske system, at servopumpen er elektrisk og dermed kan tændes og slukkes efter behov. 

Elektrisk mekanisk
Et andet alternativ er den elektrisk mekaniske tandstang. Her overtages det hydrauliske systems arbejde af en el-motor, som er monteret direkte på tandstangen. El-motoren aktiveres udelukkende i de situationer, hvor der er brug for en ”ekstra hånd” på rattet. Denne type tandstang findes på modeller hos Chevrolet, Dacia, Mitsubishi, PSA, Renault, Smart, Suzuki, VAG.

Elektriske ratstammer - EPS (Electric Power Steering)
EPS-teknologien er i dag meget udbredt i mikro, mini og mellemstore biler, såsom Fiat 500, Hyundai i10, Nissan Micra, Opel Corsa og Renault Scenic. Den elektriske ratstamme er monteret inde i bilen, og kontrolleres af bilens ECU. Ratstammen er fastgjort til en manual tandstang via en kollisionssikret aksel. 

Triscan A/S
Engmarken 11
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27755968
P nummer: 1010589874

Kontaktperson

TFA
Thomas Fuglsang Andersen
Marketingchef
+45 40228431 tfa@triscan.dk

Send til en kollega

0.078