23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hvad har en fejlkode på tænding i cylinder 2 med ABS-systemet at gøre?

Vi har før berettet om hvorledes fejlkoder kan være misvisende og foranledige mekanikere til at sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten på en udskiftet reservedel. Her er en ny og anderledes case...

For nylig oplevede vores produktkoordinator Søren Nielsen på egen krop hvorledes fejlkodeudlæsningen på hans BMW 320i (E90) pegede i den helt forkerte retning i forhold til hvor det egentlige problem var lokaliseret.

Efter et par gange at have oplevet ujævn motorgang opsøgte han sit lokale frie værksted og bad dem se på problemet. En udlæsning af fejlkoder viste entydigt at der var tale om en fejltænding på cylinder 2. Tændspolen som er af ”Coil on plug”-typen blev udskiftet, men kort tid efter oplevede han igen ujævn motorgang. 

Endnu engang viste udlæsningen af fejlkoder, at der var tændingsfejl på cylinder 2 og det var derfor ganske nærliggende at betvivle den udskiftede tændspoles kvalitet. Udskiftningen af tændspolen førte imidlertid ikke til at problemet med ujævn motorgang blev løst. 

Søren Nielsen kontaktede herefter Frank Donslund, fra Elektro Partner, der leverer hotline og tekniske løsninger til bilværksteder i Danmark, Norge og Sverige (Autodata, TEXA, Delphi og Nextech), for at høre om de havde kendskab til lignende episoder. 

Frank Donslund kunne fortælle at der på disse modeller kan forekomme sporadiske udsættere eller ESP-fejl i forbindelse med et fejlagtigt signal fra de bagerste ABS-sensorer. ”Ofte er årsagen til det fejlagtige signal at ABS-ringen og ABS-sensoren rører ved hinanden. Det sker typisk når der over tid er dannet rust mellem ABS-ringen og drivakselledet, som får ABS-ringen der er lavet af en tynd metalplade til at vokse”, fortæller han og fortsætter: ”ESP-systemet tolker det fejlagtige signal, som hjulspin og reagerer ved at reducere motorydelsen, hvilket for føreren kan føles, som om at motoren sætter ud under kørsel. Problemet mærkes især, når fartpiloten er aktiveret og kan også resultere i et forøget brændstofforbrug svarende til omkring 2 km mindre pr. liter benzin”.

Tilbage på værkstedet blev bagakslens ABS-ringe udskiftet og siden har bilen kørt perfekt. Tændspolen som i starten blev udråbt til at være synderen havde altså intet med problemet at gøre.

Triscan A/S
Engmarken 11
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27755968
P nummer: 1010589874

Kontaktperson

TFA
Thomas Fuglsang Andersen
Marketingchef
+45 40228431 tfa@triscan.dk

Send til en kollega

0.078