De små virksomheder har rystet krisen af sig

| Medlemsnyhed | Indrykket af Heymate ApS

Finanskrisen i slutningen af 00’erne var hård mod de mindre virksomheder, men de kan nu for alvor sige, at de har genvundet fordums styrke.

Det er tæt på ti år siden, at finanskrisen rasede og udmagrede særligt de mindre virksomheder.

Men nu kan de for alvor bryste sig af at have sagt farvel til krisen, viser data, der er indsamlet af revisionsnetværket BDO og bragt i Berlingske Business.

De små og mellemstore virksomheder har øget både omsætning og overskud støt i forhold til de tidligere år efter krisen, og 2016 blev året, hvor de kom tilbage på samme niveau - og mere til - som før finanskrisen.

Mere end 2000 virksomheder er blevet adspurgt om deres syn på fremtiden, og her svarer flertallet, at de er optimistiske.

“De små og mellemstore virksomheder er for alvor begyndt at trække vejret igen efter en række magre år,” siger Mark Andersen fra Moremoney.dk, der forventer, at den positive kurve vil fortsætte.

Verdensomspændende krise

Finanskrisen rasede på sit højeste i tiden omkring 2007 - 2009, og den anses for at være den største finansielle krise siden depressionen i 1930’erne.

I begyndelsen af det nye årtusinde var der fuld fart på økonomien, og det skyldes i høj grad bankerne, der var meget villige til at låne penge ud.

Men flere af dem, der havde optaget lån, begyndte ikke at kunne betale deres lån tilbage, og deres huse og ejendomme gik på tvangsauktion. Boblen sprang, og det betød, at ejendomspriserne faldt markant, og store banker og investeringsselskaber kollapsede og gik konkurs.

I de følgende år var bankerne - modsat før - meget modvillige, når det kom til at låne penge ud, og det punkterede erhvervslivet. Arbejdsløsheden steg, og forbruget og den generelle økonomiske aktivitet faldt mærkbart.

I Danmark mener eksperterne, at det særligt er regeringens indblanding, der har gjort, at man er kommet sikkert ud af krisen.

Der er blevet søsat en række bankpakker, der har haft til formål at redde bankerne fra at krakke, ligesom en række vækstpakker med økonomiske indsprøjtninger har haft fokus på at hjælpe boligmarkedet, investeringer og langtidsledige.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Heymate ApS

Klostergade 56 C
8000 Aarhus C
Danmark
Heymate ApS

Send til en kollega

0.089