23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kongen af køreglæde – Ford Focus

Ford har skabt den nye Focus helt fra bunden – nu er der tænkt både på køreglæde, store mennesker og Fido. Focus kan være den nye konge af Golf-klassen. Biltorvet tester.

Er du typen, der har et trist liv med 2,1 børn, dyrt realkreditlån og en træls hustru/husbond, så vendt lige med at smide løkken om halsen – Ford har konstrueret en ny Focus helt fra bunden, og den kan forvandle selv turen til tandlægen til en fest.

Fords europæiske ingeniører startede simpelthen med et blankt stykke papir og har udviklet en ny platform, som har fået navnet C2. Som alle andre producenter, er Ford stolte af, at vridningstabiliteten er øget med 20 procent, men til forskel fra alle andre bruger Ford et pudsigt trick. Under produktionen skyder man simpelthen skum ind i alle hulrum i chassiset, som hærder fra processen, når bilens lak skal tørre. Det giver 10 procent ekstra stivhed, og et stift chassis er en fordel, fordi det giver mindre krængning i sving og mindre flex over ujævnheder – et langt bedre udgangspunkt for at skabe en velkørende bil. Og den nye Focus er virkelig velkørende.

Den sjove koreaner – Kia Ceed

Ford Focus har bredt været anerkendt som den bedst kørende model i Golf-klassen, så der er selvfølgelig store forventninger til køreegenskaberne. Vi starter i en hatchback i Titanium-trim med 1,0-liters Ecoboost-motor og 125 hk. Det er på ingen måde en overvældende kombination, men vi er heldigvis ikke på vej mod tandlægen, men kører på nogle fantastiske og ensomme bjergveje omkring Nice i Sydfrankrig. Her skinner Focus trods den beskedne motorstørrelse. Styretøjet er præcist, og du oplever en feedback, som ingen af konkurrenterne kan matche. Alene den mængde af information, du får gennem rattet, gør, at du får lyst til at køre mere. Heldigvis matcher resten af bilen, og takket være det stive karrosseri er krængningen meget begrænset, og Focus føles let på tå og ivrig efter at skifte retning. Affjedringen er til den faste side, men uden at virke hård, når hjulene rammer et hul – kort sagt har Ford-ingeniørerne ramt en ekstremt fin og delikat balance med opsætningen af undervognen, og du kan nyde frugterne af det hårde arbejde ved at smide familiebilen rundt mellem de mange sving.

Tre er godt
Den trecylindrede motor er koblet til en stram, nyudviklet 6-trins manuel gearkasse, som er fryd at motionere, når der skal skiftes mellem 2., 3. og 4. gear på de snævre bjergveje. Motoren yder 125 hk ved 6.000 omdrejninger og 200 Nm ved overboost, men de er klar allerede fra 1.400 omdrejninger, så motoren føles aldrig sløv. En af Focus store, og lettere overraskende fordele er...

Læs her, hvad den overraskende fordel er.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.063