Er du opdateret på privatleasing-markedet?
Privatleasing har efterhånden cementeret sin position som et stærkt og fasttømret alternativ til traditionel bilfinansiering.
Flere og flere danskere vælger at lease deres bil, tiltrukket af fordele som budgetvenlighed, forudsigelighed og muligheden for nemt at skifte bil. Men dykker man ned i leasingmarkedet, opdager man hurtigt, at der er flere bilmærker, som tilbyder to veje at gå, når det kommer til udbetalingen: Lav udbetaling fra 4.995 kr. eller høj udbetaling mellem 30.000 - 49.995 kr.
Men tingene har alligevel ændret sig en del, hvis vi kigger bare 1 år tilbage. Den gode nyhed er, at der er langt flere leasingtilbud at vælge imellem som forbruger. Den dårlige nyhed - om man vil - er at alle de nye tilbud der er kommet på markedet, primært er med ganske høje udbetalinger.
For et år siden, udgjorde leasingtilbud (på 15.000 km) med en udbetaling på op til 20.000 kr 55% af alle tilbud. I dag, er det til faldet til blot 37%. Tilsvarende udgør tilbud med en udbetaling på over 30.000 kr nu 41% af alle tilbud mod 30% for et år siden.
Vi har dog de seneste to måneder set et skifte væk fra de helt høje udbetalinger. Tilbage i marts 2026 udgjorde tilbud med en udbetaling på over 30.000 hele 58% af alle tilbud. Så der er sket et fald på hele 17 procentpoint.
Vi kan også konstatere at der er flere tilbud at vælge imellem ift. for et år siden. Det skyldes blandt andet flere nye modeller på markedet, men det er blevet markant dyrere at komme i gang med privatleasing.
For forbrugerne giver tilbuddene med en høj udbetaling samlet set lavere omkostninger over hele leasingperioden, som skyldes en tilsvarende lavere månedlig ydelse. Men pga. den høje udbetaling mister man som forbruger en del af den fleksibilitet privatleasing ellers er garant for. Man kan naturligvis stadig komme ud af leasingaftalen efter 12 måneder, men har man betalt 50.000 kr i udbetaling, har det være nogle meget dyre måneder.
Det vi kan se i markedet er, at bilmærkerne i mange tilfælde tilbyder både "lave" og "høje" udbetalingsmuligheder. Lad os håbe det varer ved, så privatleasingmarkedet ikke kun er for dem med masser af likvide midler.
Vil du også gerne være på forkant med udviklingen i privatleasingmarkedet, så du står bedre i den intensive konkurrence? Så bare skriv til os på hallo@elbiil.dk - vi har data og analyserne klar til dig allerede.