En ny pris - og en vigtig detalje
Subaru E-Outback er nu prissat i Danmark, og samtidig foretager Tesla små men vigtige ændringer.
Vi kommer ikke udenom, at det var en stille uge 8 på det danske elbilmarked 🔋
Nypriser opdateringer;
Den eneste reelle nyhed var priser på Subaru E-Outback, som er en søstermodel til Toyota bZ4x touring. Dvs en stor rummelig elbil med fokus på praktikalitet.
Subaru E-Outback starter ved 369.900 kr., hvilket er 20.000 kr mere end den billigste bZ4X touring. Det specielle ved E-Outback er, at den kommer med firehjulstræk i alle versioner og ligeledes kan alle versioner trække 1.500 kg på krogen.
Privatleasing opdateringer;
På privatleasingsiden har Tesla justeret lidt på deres tilbud. Det er nu ikke længere muligt at lease Model Y Premium LR RWD og Model Y Performance AWD. Til gengæld er det nu muligt at lease Model Y LR RWD.
Vi har også noteret at Tesla Model Y Premium LR RWD, er blevet udstyret med et nyt batteri. Der er ingen officelle tal fra Tesla endnu omkring forbrug, rækkevidde og lynladehastighed, men de estimerer dog rækkevidden til 603 km. Tidligere var rækkevidden 622 km, så ikke just en opgradering som udgangspunkt.