Prisfald og leasingændringer på elbiler ved årsskiftet!
Flere elbiler har fået markante prisjusteringer ved årsskiftet. Citroën e-C3 er nu Danmarks billigste elbil, mens priserne på bl.a. Peugeot E-3008 er sat ned. Samtidig er leasingydelserne justeret - med både besparelser hos Mercedes og stigninger på udvalgte Peugeot-modeller.
I årets første update inkluderer vi både uge 52 i 2025 og uge 1 i 2026.
Nypriser i detaljer;
Wismo Group nåede i 2025 at nedsætte flere priser på Peugeot E-3008, Opel Grandland og Citroën e-C3. Priserne blev sat ned med 20-25.000 kr.
Det betyder, at Citroën e-C3 nu fås til blot 139.990 kr. og dermed er Danmarks billigste elbil. Peugeot E-3008 starter nu ved 279.900 kr for Allure varianten. Det er et fald på 50.000 kr siden varianten blev lanceret i starten af 2024.
Leasing i detaljer;
På privatleasing-siden har Mercedes nedsat den månedlige ydelse på EQE Sedan, EQA og EQB med 500-700 kr. Over 36 måneder giver det en besparelse på 18-25.000 kr.
Peugeot har hævet ydelsen med 1.300 kr. på E-3008 GT Pack tilbuddene med den laveste udbetaling (14.995 kr.). For E-5008 GT Pack er udbetalingen steget med 5.000 kr. og den månedlige ydelse med 500 kr.