23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Smartrep.info: Montageanvisninger og anvendelse af specialværktøj ved Gates Stretch Fit remme

Nu er også 16 Gates Stretch Fit remme omfattet af smartrep.info, bl.a. fordi brugen af specialværktøj er påkrævet ved montering.

I første kvartal 2017 introducerede vi vores smartrep.info service under mottoet: ”Vi gør det nemt at gøre det rigtigt”. Servicen retter sig mod værkstedet/mekanikeren i forhold til reservedele, som har vist sig at kræve særlig opmærksomhed ved montering. Nu er også 16 Gates Stretch Fit remme omfattet af smartrep.info, bl.a. fordi brugen af specialværktøj er påkrævet ved montering.

Sådan gør mekanikeren 
Reservedele som kræver særlig opmærksomhed ved montering, er forsynet med en tydelig mærkat på emballagen. Mærkaten er foruden en advarselstrekant også forsynet med en hjemmeside adresse –www.smartrep.info - og en QR-kode som ved scanning går direkte ind på hjemmesiden. På hjemmesidens startside indtastes varenummeret fra produktets stregkodelabel, hvorefter information om montering og evt. påkrævet anvendelse af specialværktøj vises. 

Et eksempel herpå kunne være # 8640 601090SF til PSA 1.4 og 1.6 HDI motorer (2005-2007), hvor dels specialværktøj 8640 SFT001 skal anvendes og dels remmen skal påsættes omløberhjulene/remspænderen  i en speciel rækkefølge. 

Baggrund
Det er relativt få - og oftest de samme reservedele i en produktgruppe - der tegner sig for den langt overvejende del af reklamationerne. Årsagsangivelserne kan typisk inddeles i to kategorier – én som kan påvirkes og én som er vanskelig at gøre noget ved. 

Den første kategori, som er nem at påvirke (men desværre tegner sig for langt størstedelen af årsagsangivelserne ved endt reklamationsbehandling), er dele hvor der skal tages særlige hensyn og evt. anvendes specialværktøj under montage. Men det kan vi sammen -  mekanikeren, grossisten og Triscan - gøre noget ved, og det er netop det smartrep.info sigter mod. 

Den sidste kategori, som er vanskelig at gøre noget ved, er dele som fra bilproducenternes side er dårligt designet. Idet Triscan leverer reservedele i OE-kvalitet, vil dele som falder inden for denne kategori, oftest have de samme svagheder som bilproducenternes egne eftermarkedsdele og være kendt af værkstederne. 

Triscan A/S
Engmarken 11
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27755968
P nummer: 1010589874

Kontaktperson

TFA
Thomas Fuglsang Andersen
Marketingchef
+45 40228431 tfa@triscan.dk

Send til en kollega

0.047