23948sdkhjf
Del siden
Annonce

En Alfa med plads til hunden

Kære Alfa Romeo. Velkommen tilbage fra de døde. Vi er alle glade for, at I igen laver underholdende biler med masser af selvtillid. Stelvio er seneste i rækken - biltorvet.dk tester.

Den seneste model til at trække Alfa Romeo ud af glemslen hedder Stelvio – det italienske firmas første forsøg på at lave en SUV. For bare få år siden, lød den slags som en dødssynd, men nu om dage, hvor selv Lamborghini vil have en SUV på programmet, er der ingen producent, der har råd til at gå glip af et så lukrativt marked.

Det betyder, at en SUV, eller crossover om man vil, kan være mange ting, men en fællesnævner plejer at være, at bilerne er relativt praktiske. Det må man også sige, Stelvio er. I hvert fald hvis man sammenligner den med nogle af Alfa’s tidligere praktiske modeller, for det har aldrig været mærkets spidskompetence. En Alfa Romeo 159 Sportwagon har fx et bagagerum på 445 liter, og forgængeren 156 Sportwagon havde bare plads til 360 liter. Det er kun ni liter mere end den seneste version af Volkswagen Polo.

Alfa, villa og vovse
Så går det straks bedre i Stelvio. Bagagerummet sluger 525 liter, som er rigeligt til en fuldvoksen hund på 35 kilo. Til sammenligning stiller klassens mest populære konkurrent Audi Q5 med 550 liter bagagerum, mens Alfa’en faktisk slår Volvo XC60 på bagagerumsplads – hvilket må være en form for verdensrekord – da XC60 kun stiller med 505 liter. 

Læs testen af Volvo XC60 T6 her

På bagsædet er der fint med plads, selvom den meget skrånende taglinje stjæler plads i hovedhøjde. Designet gør også, at der er mørkt i kabinen, som føles mere intim, end den reelt er. Der er dog ingen tvivl om, at Stelvio er mærkets mest praktiske bil i mange år, og hvis du vælger Alfa i denne klasse, behøver du ikke gå på kompromis med det funktionelle.

Omvejen
Italienske biler skulle gerne byde på en speciel følelse, der giver dig lyst til at køre en omvej på vejen hjem, men jeg er ikke helt sikker på, at det er tilfældet med Stelvio. Den har helt sikkert det mest direkte og præcise styretøj i nogen SUV på markedet. Krængning er der heller ikke meget af, så alle ingredienser for en underholdende bil burde være der, men jeg er ikke forelsket. Jeg har ikke lyst til at tage en omvej, og en af grundende skal nok findes i motoren.  Testudgaven har kun baghjulstræk og er den mindst kraftige version af mærkets 2,2-liters dieselmotor, der her stiller med 180 hk. Det er nok til at sende den til 100 km/t på 7,6 sekunder, men motoren lyder uinspirerende, og bilen føles ikke så hurtig i virkeligheden. For at smøre salt i såret, så er den ikke engang økonomisk. På vores testuge nåede vi et blandet forbrug på 13,9 km/l over 460 km.

Læs testen af Alfa Romeo Giulia Veloce her

Gearkassen har et irriterende problem, på trods af at Alfa har købt en ...

Læs resten af Villa, vovse og Alfa Romeo her.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.046