23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Flyd med i Land Rover Discovery

Den store Discovery er stor og smuk, og supermoderne. Du får fx et armbånd, som kan låse bilen op, mens du er ude at vinterbade eller rapelle. Biltorvet flyder en tur i den store flyder.

Discovery er et imponerende syn. Den er stor, men også elegant. Den tidligere model kunne godt virke kantet, hvilket på ingen måde er tilfældet med Discovery anno 2017. Her er tale om et strømlinet design med smukke kurver – også selvom bilen er ekstremt lang. Og netop længden er en af Discoverys store forcer. Den har nemlig plads til syv personer, der faktisk alle kan sidde yderst komfortabelt. Og selv med alle syv sæder i brug, har du plads til en fornuftig mængde bagage. Med kun fem sæder i brug, er bagagepladsen overdådig – og med lidt øvelse kan bilen pakkes så perfekt, at fem personer snildt kan have alt til en uges skiferie.

Sæderne i Discovery fortjener lidt ekstra opmærksomhed. De kan alle betjenes fra et panel i bagagerummet og hæves eller ligges fladt blot ved tryk på en knap. Denne manøvre går imponerende hurtigt – men har du meget travlt eller er vejret bare ikke til at stå ud af bilen i, når ungerne skal hentes fra hockey eller fodbold, så kan du via touchskærmen i instrumentpanelet lægge hver enkelt eller alle sæder fladt ned mens du kører bilen. Genialt! Alle tre sæderækker fås selvfølgelig med varme, så man ikke skal føle sig som 3. klasses passager på bagerste række. Alle sæderne er desuden udstyret med USB stik, så du har mulighed for at oplade dine enheder på turen. Der er desuden seks 12V ladesteder i bilen, så der er tænkt over sagerne.

Endnu en teknologisk feature for aktive familier er Land Rovers avancerede Activity Key-armbånd, så brugerne kan dyrke sport og aktive hobbyer uden at bruge standardnøglen. Når den vandtætte Activity Key holdes op til D'et i Discovery-mærket på bagklappen, låser det bilen og deaktiverer samtidig den almindelige nøgle, som man trygt kan blive liggende i bilen. Dermed kan brugerne frit løbe, svømme, ride eller lege uden bekymringer for bilens sikkerhed. Fedt fedt fedt…

Læs resten af anmeldelsen her.

 

 

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.064