Stor succes for Samtykke.Net

| Medlemsnyhed | Indrykket af Biltorvet A/S

Samtykker sikrer, at bilforhandlerne ikke forbryder sig mod markedsførings- og persondataloven, der skærpes om få måneder. IT-programmet Samtykke.Net er en smart styring af samtykker og nu har det rundet en milepæl.

Til maj 2018 kommer der en ny persondatalov, hvor bødestørrelserne bliver forhøjet betragteligt, hvis man ikke overholder den. Man kan miste op mod fire procent af omsætningen, eller risikere bøder på op til 20 mio. euro. Helt så galt går det nok ikke, men signalet er tydeligt nok: Det gælder om at have styr på det materiale, man sender til kunderne – om det er reklame for et åbent hus eller en indkaldelse til service.

I næsten et år har Biltorvet A/S tilbudt en digital løsning til indsamling af samtykker. Den sikrer, at EU’s krav i forordningen overholdes både hvad angår samtykke-indhentning og dokumentation for samtykke.

Samtykke.Net er en cloud-baseret løsning, der kan kobles til bilforhandleres eksisterende IT-systemer, om det er forretningens kundedatabase og CRM-system, bogholderisystemet, hjemmesiden eller andre IT-løsninger, hvor der arbejdes med kundedata.

Programmet kan man nu kalde en succes for Biltorvet A/S. Forleden passerede Samtykke.Net nemlig 35.000 indsamlede samtykker. 

Fart i samtykkerne
”Samtykke.Net har fået meget fart for nyligt. Og det er vi naturligvis glade for. Det er jo virkelig et område, hvor forhandlerne skal have styr på deres procedurer for ikke at få fingrene alvorligt i klemme, og den løsning leverer Samtykke.Net på en let og ukompliceret måde,” mener direktør Claus Nyboe fra Biltorvet A/S, der også ser produktet som et naturligt led i Biltorvet A/S’ strategi.

 ”Vi er autobranchens IT-selskab og har derfor en klar strategi om at levere smarte, digitale løsninger, der kan være med til at digitalisere bilforhandlerne og vores samarbejdspartnere. Samtykke.Net falder ind under den hat – men i øvrigt kan det bruges af alle brancher, der har behov for at opbevare og indsamle kundedata,” siger han.

Med et passende samtykke registreret i Samtykke.Net kan virksomheden trygt indkalde til service, invitere til åbent hus eller på anden måde markedsføre sig uden at få fingrene i klemme.

Ufatteligt let
”Det fungerer ufatteligt nemt,” siger Henrik Brøchner, salgschef fra Via Biler A/S. Koncernen har haft Samtykke.Net i et halvt år og installerede det som en naturlig udvidelse af bilsalgsprogrammet AutoDesktop, som Biltorvet A/S også står bag. Derfor er der fuld integration med Samtykke.Net.

 ”Indsamling af Permissions (samtykker, red.) har haft vores fokus, fordi der kommer nye regler i 2018 og her var det oplagt at bruge Samtykke.Net, fordi vi har AutoDesktop i forvejen,” siger Henrik Brøchner.

”Det er fantastisk simpelt at bruge. Vi bruger det næsten kun på iPhone og iPads, hvor kunderne skriver under digitalt med fingeren på skærmen. Det sker som regel i forbindelse med en prøvekørsel, hvor de alligevel skal skrive under på skærmen. Alt foregår helt digitalt uden nogen fysiske papirer. Vi er godt tilfredse med løsningen,” siger han.

I AutoDesktop kan man efterfølgende se, om der er givet samtykke på den enkelte kunde, og man kan også sortere kundelisten, så fx kun kunder, som har givet samtykke vises.

På websiden Samtykke.Net kan man læse mere om løsningen, og hvordan man får styr på kundernes samtykke til elektronisk markedsføring og anden behandling af følsomme persondata.

Med venlig hilsen

Biltorvet A/S

 

FAKTABOKS:

KLIK HER FOR AT LÆSE MERE OM SAMTYKKE.NET

Samtykke.Net er udviklet af Biltorvet A/S og giver forhandleren:

§  Elektronisk registrering og lagring af samtykker

§  Ensartet registrering af kundesamtykker i hele virksomheden

§  Adgang til opdateret samtykkestatus på alle kunder

§  Integration til bilsalgsprogrammet AutoDesktop

§  Integration til økonomisystemer (DMS-systemer) fra fx Datamann og CDK

§  Korrekt opbevaring og behandling af personfølsomme oplysninger

§  Mulighed for at for at indsamle og se samtykker via smartphone, tablet og PC

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Biltorvet A/S

Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Danmark
Biltorvet A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.142