Digitalservicebog vælger SKAD som partner

| Medlemsnyhed | Indrykket af Digitalservicebog

Fremgang, udvikling og visioner er nøgleord hos både Digitalservicebog og SKAD, og derfor har parterne fundet sammen, for at aftale et tættere samarbejde fremover.

Digitalservicebog er et åbent modsvar til mærkerelevante servicebøger, som med fordel anvendes både af den frie branche såvel som mærkeforhandlere. Derfor er samarbejde et yderligere skridt i at sikre en progressiv udvidelse af anvenderkredsen.

I brancheorganisationen SKAD har man i mange år arbejdet med nye teknologier, og også digitalisering i biler, hvilket er yderst relevant for autoskadebranchen. At indgå en aftale som denne med Digitalservicebog, har mange fordele for vores medlemmer, udtaler Thomas Krebs, direktør i SKAD. Aftalen sikre, at samtlige SKAD’s medlemmer får mulighed for at få adgang til Digitalservicebog, der er den største udbyder af online serviceregistreringer, og ikke mindst i forbindelse med skader, som SKAD’s medlemmer jo er eksperter i at håndtere, fortsætter han med.

Vi ser store muligheder ved i fællesskab at kunne udnytte de styrker, vi har i hver vor organisation, og Digitalservicebog, der er et unikt varemærke registreret produkt, får gennem samarbejde også mulighed for at blive videreudviklet, udtaler Bjarne Ellevang, Landechef hos Digitalservicebog. For at understrege vigtigheden af denne aftale, har vi også valgt at blive SKAD Venskabsmedlem i Guld, hvilket styrker båndene mellem os, tilføjer han.

Samarbejdet vil også give Digitalservicebog adgang til AIRC International lande, hvilket betyder at der er mulighed for international vækst. Vores system er udviklet, så det nemt kan bruges i andre lande, siger Direktør Martin Jensen Digital Servicebog. Det svenske AIRC medlem SFVF har allerede tegnet aftale med Digitalservicebog, hvilket beviser at interessen er til stede for at anvende denne digitale platform til registrering af servicedata, km og andre tekniske forhold. Også udbredelse til Norge og Finland er på vej. Der udvikles desuden på fuldt tryk systemer til Holland, Irland og Storbritannien, som ligeledes har medlemmer i AIRC International. 

SKAD:

  • SKAD er spydspidsen i autoskadebranchen.dk, opbyggerbranchen.dk og custombranchen.dk, hvad angår reparation af autoskader samt opbygning og customisering af køretøjer. SKAD har været faneførende i at sikre høj trafiksikkerhed gennem aktiv publikation af information overfor branchen og forsikringsselskaber.
  • SKAD er medlem af AIRC International, og har derigennem tilgang til den europæiske kvalitetsstandard Eurogarant, der er almen anerkendt som den eneste standard i Europa, der dækker både lak og karrosseri.
  • SKAD’s medlemmer er specialiseret i at reparere autoskader, opbygge vare- og lastbiler, samt customisere motorcykler og biler.

 Digitalservicebog

  • Digitalservicebog er den største udbyder af oline service dokumentation, der sikre både bilejeren og værkstedet.
  • Digitalservicebog er anbefalet af Danske og Svenske bilbrancheforeninger.
  • Digitalservicebog er udviklet af folk fra bilbranchen til bilbranchen.
  • Digitalservicebog er et registreret varemærke.

Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Digitalservicebog

Vordingborgvej 79, 1.. sal
4700 Næstved
Danmark
Digitalservicebog

Send til en kollega

0.256