23948sdkhjf
Del siden
Annonce

EGR-ventil koster fortsat VAG-bilejere, værksteder og grossister ærgrelser og penge.

EGR-ventilen til dieselmotorer af typen 1.4, 1.6, 1.9 og 2.0 TDI’ere, har mange værksteder og grossister efterhånden stiftet bekendtskab med. Læs her hvorfor EGR-ventilen alt for hurtigt bliver defekt.

Den grundlæggende årsag til problemet med EGR-ventilen med seneste OE-nr. 03L131512DQ (Triscan-nr. 8813 29102) er uhensigtsmæssigheder i dens konstruktion og valg af komponenter i og omkring selve ventilen og dens styringsmekanisme. Konstruktionen muliggør at udstødningsgas kan trænge ind i dele af ventilens mekaniske og elektroniske styring.

Når EGR-ventilen er lukket og dermed ikke leder udstødningsgas ind i indsugningsmanifolden, opbygges der tryk på bagsiden af ventilen (den side af ventilen hvor forsyningen af udstødningsgas finder sted). Tolerancen mellem ventilstyret og ventilstyrsbøsningen resulterer i at udstødningsgassen ledes ind i det tilstødende kammer (se vedhæftede illustration pkt. 1 i venstre side).

I kammeret, som udstødningsgassen har fundet vej til, er ventilstyret forbundet til styringsmekanismens ventilpositioneringskrog se vedhæftede illustration pkt. 1 i højre side). Ventilindstillingen styres ved at krogen roteres vha. en elmotor, og de to komponenter er forbundet med hinanden via en aksel. Krogen og elektronikken til styring af el-motoren er placeret i hver deres kammer (se vedhæftede illustration i venstre side pkt. 2 og pkt. 3) og udstødningsgassen finder her vej fra det ene til det andet kammer via akslens pakdåse og det nåleleje som akslen er forsynet med.

Se vedhæftede billede af hvorledes udstødningsgassen er trængt ind og har tilsodet kammeret og delene som indgår i ventilstyringsmekanismen

Udstødningsgassens indtrængen har flere følgevirkninger, som på sigt medfører, at EGR-ventilen ikke længere fungerer korrekt:

1. Nålelejet tilsmudses med sod, hvilket medfører at lejets funktionsevne nedsættes.
2. Der dannes kondens i nålelejet, hvilket medfører korrosion. Over tid nedsættes lejets funktionsevne og til sidst svigter det helt.
3. For el-motorens vedkommende er følgevirkningerne af et defekt nåleleje, at el-motoren ikke er i stand til at rotere akslen og derved aktivere ventilen.
4. For elektronikkens vedkommende kan soddannelse over tid få elektronikken til at svigte.

Se vedhæftede billede af hvorledes udstødningsgassen er trængt ind og har tilsodet printpladen og dens komponenter.

VAG software update efter dieselgate har også indflydelse på EGR-ventilen
Rigtigt mange af de biler, som er udstyret med denne type EGR-ventil, er også omfattet af dieselgate skandalen. VAG har tilbudt ejerne en software update til motorstyringen, som burde løse problemerne i forhold til udledning af emissioner, særligt kvælstofilter (NOx). Det er derfor også vigtigt at nævne at en software update, har stor indflydelse på netop EGR-ventilen. Efter en update vil EGR-ventilen langt oftere aktiveres og dermed være udsat for et langt større slid.

Hvad så nu?
Som nævnt findes der pt. ikke nogen løsning på problemet – vi kan kun forklare hvorfor det går galt. Som værksted eller grossist er det vigtigt at kende til baggrunden og kunne forklare problemstillingen. En bilejer får ikke løst problemet ved at opsøge et VAG-autoriseret værksted – her er problemstillingerne de samme. Hos Triscan holder vi os løbende opdateret med den seneste udvikling, har en tæt dialog med vores producenter og lover at informere så snart der er nyt.

Triscan A/S
Engmarken 11
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27755968
P nummer: 1010589874

Kontaktperson

TFA
Thomas Fuglsang Andersen
Marketingchef
+45 40228431 tfa@triscan.dk

Send til en kollega

0.047