23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Bubber slutter af med stil – Oldsmobile Rocket ’53 under hammeren ved Klassiker Event & Auktion

Når DinBilauktion.dk den 20. september slår dørene op til ’Klassiker Event & Auktion’ i Børkop, bliver det ikke bare en festdag for alle med kærlighed til klassiske biler og motorcykler – det markerer også afslutningen på en lille tv-epoke.

For samtidig med at de mange besøgende kan glæde sig til auktionen, sættes nemlig den ikoniske Oldsmobile Rocket ’53 på bud – bilen, som Bubber har kørt landet rundt i til amerikanske biltræf og fællesskaber i tv-programmet “Bubber og Raketten” på DK4.

Bilen har haft en særlig rejse. Den blev hentet hjem direkte fra Los Angeles af tv-holdet, restaureret, og siden brugt som rullende ramme om fortællingen om dansk amerikanerbils-kultur. Nu, hvor programmet runder af, får én heldig køber mulighed for at tage stafetten videre og blive den nye ejer af den legendariske bil.

Klassiker Event & Auktion er et tilbagevendende arrangement, som tidligere på året trak stor tilslutning og god stemning. Også denne gang venter en dag fuld af bilglæde, hvor både 2- og 4-hjulede veteran- og klassiske køretøjer samles – og flere kommer under hammeren.

“Vi glæder os til endnu en dag i bilentusiasternes tegn – og at kunne sætte Bubbers berømte Oldsmobile Rocket til salg gør arrangementet helt særligt,” fortæller Charlotte Buus, Event og Marketingansvarlig hos DinBilauktion.dk.

Arrangementet finder sted lørdag den 20. september kl. 11-17.00 i Børkop, og alle er velkomne til at opleve de mange køretøjer, stemningen og auktionen.

Læs mere om eventet på hjemmesiden

Dinbilauktion.dk ApS
Industrivej 127
7080 Børkop
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41915188

Kontaktperson

CB
Charlotte Buus
cb@DinBilauktion.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.067