3 års garanti hos Stenhøj
– En sikkerhed for dig og din investering
Når du vælger værkstedsudstyr fra Stenhøj, får du ikke kun produkter af høj kvalitet – du får også en garantiordning, der sikrer stabil drift og maksimal ydeevne. Med vores 3 års garanti er du godt dækket ind.
Hvad indebærer de 3 års garanti?
Garantien gælder udstyr, som både er leveret og monteret af Stenhøj. For at opretholde garantien kræves årlig service udført af vores egne teknikere. Det betyder, at vi både forebygger og håndterer fejl, så længe servicetiderne overholdes.
Garantien løber i op til tre år fra installationsdatoen og dækker fejl, som skyldes materiale- eller fabrikationsfejl. Hvis maskinen ikke har været til årligt service, kan den stadig tilmeldes garantien – blot den godkendes via et serviceeftersyn inden for 24 måneder fra installation.
Sådan fungerer garantien
Garantien fungerer som en udvidelse af den traditionelle garanti og er afhængig af, at du overholder de anbefalede serviceintervaller. Garantien træder i kraft ved, at maskinen er købt og monteret af Stenhøj, samt at Stenhøjs serviceteknikere servicerer og reparerer maskinen hvert år. Dette sikrer, at eventuelle problemer opdages og rettes i tide. Det forebygger større skader og hjælper med at forlænge maskinens levetid.
Garantien omfatter følgende kvalitetsbrands: AUTOPSTENHOJ, Corghi, Mondolfo Ferro, Sherpa, Hunger og Finkbeiner.
Forbehold for garantien
Garantien dækker ikke:
- Skader forårsaget af uheld, misbrug, forsømmelse, forkert vedligeholdelse eller normal slitage.
- Følgeskader som følge af f.eks. dårlig luftkvalitet, forkert smøring, for højt vandindhold eller forkert lufttryk.
- Maskiner, der benyttes uden korrekt jordforbindelse.
- Batterier i produkterne, er ikke en del af den udvidede garanti - På disse ydes normal garanti (12 måneder fra salgsdato).
Det er derfor vigtigt at sørge for, at maskinen anvendes og vedligeholdes korrekt i overensstemmelse med Stenhøjs retningslinjer for at drage fuld nytte af garantien.
Hvorfor vælge Stenhøjs 3 års garanti?
Vores garanti handler ikke kun om reparation – den er et aktivt værktøj til at sikre optimal drift og lang levetid. Med Stenhøj som servicepartner slipper du for bekymringer og kan være sikker på, at dit udstyr kører problemfrit.
Stenhøjs 3 års garanti er en investering i driftssikkerhed og ro i maven
Kontakt os i dag og hør mere om vores service og priser.