Tradium deltager i Transport 2025 i Herning
Ved Tradiums stand, kan du blandt andet høre omkring energirigtig kørsel
Tradium deltager i Transport 2025, som finder sted i Messecenter Herning fra den 3. til 5. april. På stand J7330 i hal J3 vil du finde en bred vifte af Tradiums kursusudbud. Du kan også opleve vores flotte el-bus på stand H6070 hos YOTONG Eurobus.
Messen er et oplagt mødested for at lære om fremtidens transportteknologi og hvordan energirigtig kørsel er en vigtig del af denne udvikling – et område, som man kan lære mere om på kurset Energirigtig Kørsel.
Dette kursus hjælper både chauffører og transportvirksomheder med at optimere brændstofforbruget og reducere CO2-udledningen.
Små ændringer giver store besparelser
- Kurset i energirigtig kørsel giver chaufførerne de nødvendige redskaber til at optimere deres kørselsstil. Små ændringer som at justere hastighed og acceleration kan gøre en stor forskel både økonomisk og miljømæssigt. På messen får vi mulighed for at fortælle, hvordan disse ændringer kan integreres i hverdagen, fortæller Anne-Grete Holm Jensen, virksomhedskonsulent hos Tradium.
Kurset i energirigtig kørsel lærer chauffører at tilpasse deres kørestil for at opnå højere brændstofeffektivitet og mindske CO2-udledningen. Deltagerne lærer at anvende måleudstyr til at analysere og forbedre deres kørselsvaner. Det praktiske kursusindhold giver chaufførerne de nødvendige værktøjer til at optimere deres kørsel, hvilket kan føre til markante besparelser i brændstofudgifter.
Optimering af køretøjsstyring og EU-krav
På Tradiums stand kan du også høre mere om EMS2 Dobbelttrailer-kurset, der omhandler de særlige manøvremæssige egenskaber, der gælder for EMS2 dobbelttrailervogntog.
Dette kursus er ideelt for chauffører, der ønsker at forbedre deres færdigheder i at styre dobbelttrailere og vogntog, samtidig med at de opfylder de gældende lovgivningskrav. Det giver deltagerne hands-on erfaring med køretøjets effektivitet, hvilket øger både sikkerheden og økonomien for transportvirksomheder.
Besøg Tradium på stand J7330 i hal J3 og lær mere om kurserne.