23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DENSO udvider sit omfattende eftermarkedstilbud med yderligere 32 produkter

For at sikre, at fagfolk på eftermarkedet har adgang til de førsteklasses reservedele, de har brug for, har producenten af originaludstyr (OE) og systemleverandøren DENSO introduceret yderligere varenumre inden for viskerblade, indsprøjtningsdyser til dieselmotorer og temperaturstyring.

DENSO har introduceret flere varenumre inden for viskerblade, indsprøjtningsdyser til dieselmotorer og temperaturstyring

Temperaturstyring er et af DENSOs mange produktspecialer, og derfor er virksomheden den foretrukne leverandør til mange bilproducenter på verdensplan, hvor ca. 40 % af bilparken benytter DENSO som leverandør af originaludstyr.

Inden for temperaturstyring udgør kølere og kondensatorer til airconditionanlæg henholdsvis syv og seks nye varenumre. Med hensyn til kølere er der især tale om produkter til europæiske køretøjer som BMW X3 og X4, Ford Mondeo V og Galaxy III, PSA C3, DS3 og 208 samt Opel/Vauxhall Mokka og Crossland X. Hyundai IONIQ og Mitsubishi L200 er dog også dækket ind. Når det drejer sig om AC-kondensatorer, er Land Rover Discovery II, Mercedes E- og C-klasse, CLS, SLK og SLS, Toyota Yaris og Volvo V70 II blandt de modeller, der er dækket.

DENSO har længe været en væsentlig leverandør af originale viskerblade til blandt andet Ferrari, og DENSOs viskerblade er også monteret på de berømte japanske Bullet-tog, så der er ingen tvivl om deres kvalitet. I dette fornemme selskab er der nu tilføjet yderligere 11 varenumre til sortimentet til eftermarkedet heriblandt til BMW Serie 1 og 2 Gran Coupe, MINI Clubman og Countryman, Nissan Juke og flere Dacia-modeller.

Som pioner inden for dieselteknologi med et væld af innovative produkter, fra udviklingen af fjerde generation af højtryksindsprøjtningssystemer til dieselmotorer og introduktionen af det keramiske gløderør, er det ikke nogen overraskelse, at dieselprodukter er blandt disse tilføjelser, som omfatter otte indsprøjtningsdyser primært til personbiler og lette erhvervskøretøjer fra producenter som Hyundai, Opel/Vauxhall og Volvo, men der er også to varenumre til tunge køretøjer til MAN LOH, LF og LE5XX og Volvo/Renault TAD570 og 870.

I alt dækker disse 32 nye produkter 1.162 anvendelsesområder og mere end syv millioner køretøjer på tværs af den europæiske bilpark, og de fås hos DENSO-forhandlere allerede i dag sammen med tusindvis andre originale kvalitetsdele i DENSOs eftermarkedssortiment i virksomhedens E-katalog. https://www.denso-am.eu/catalog eller via TecDoc.

Yderligere oplysninger om DENSO Aftermarket-programmet findes online på: www.denso-am.eu

 

DENSO Europe B.V.
Hogeweyselaan 165
1382 JL Weesp
Netherlands

Kontaktperson

Rune Bargholz Molt Wengel
Sales Executive Nordics
+45 31535444 r.wengel@eu.denso.com

Send til en kollega

0.047