23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Det populære værdimærke PowerEdge kommer på det europæiske marked

PowerEdge by DENSO, et bilmærke, der er skabt for at opfylde efterspørgslen efter værdiprodukter på eftermarkedet, er blevet lanceret i hele Europa. Mærket findes allerede i USA, hvor det er blevet populært, fordi det appellerer til kunder med ældre biler, som er på udkig efter et mere økonomisk valg ved udskiftning af reservedele. Nu kommer fordelene til Europa, startende med serien af viskerblade og kompressorer til airconditionanlæg.

Kvalitet og økonomi omsættes til forretningsmæssige fordele

Selvom PowerEdge markedsføres af DENSO, er den ikke en del af det konventionelle DENSO-sortiment: Det er et separat brand, der er skabt specifikt til at levere produkter til konkurrencedygtige priser, så eftermarkeds-virksomheder kan udvide deres tilbud og tiltrække flere kunder. PowerEdge-produkterne er udviklet i henhold til DENSO's krævende kvalitetsstandarder og opfylder konkurrencekravene på eftermarkedet inden for segmentet mellempris og høj kvalitet. Desuden er alle produkter i PowerEdge-serien tilgængelige med det fulde DENSO-servicetilbud, der omfatter bestilling, levering, logistik og kundeservice.

"Den europæiske lancering af PowerEdge tilføjer en spændende ny dimension til de anerkendte kvalitetsdele og den service, vi tilbyder under DENSO-mærket," siger Alexey Bartashevich, Senior Manager, Aftermarket Products, DENSO. "Det åbner op for en række produkter med nye funktioner, som vil støtte distributører og værksteder ved at "udfylde hullerne" i deres eksisterende sortimenter.

Ved at have PowerEdge-dele på lager kan virksomheder appellere til kunder med forskellige behov, og de kan også tilbyde deres eksisterende kunder et større udvalg, især når deres køretøjer bliver ældre. I takt med at bilisterne beholder deres biler længere, og gennemsnitsalderen i den europæiske bilpark stiger, repræsenterer tilføjelsen af et værdifokuseret eftermarked brand, understøttet af den pålidelighed og service, der er forbundet med DENSO, et markant salgspotentiale. Da kunderne desuden kan bestille forskellige mængder PowerEdge-produkter via et enkelt bestillingssted i DENSO Europe, maksimeres effektiviteten."

Hvad er inkluderet i PowerEdge™-lanceringen?

PowerEdges europæiske lancering spænder over to produktkategorier: viskerblade og kompressorer.

PowerEdge-viskerbladene imødekommer den stigende efterspørgsel efter billige viskerblade i Europas vækstøkonomier og er bygget til at opfylde almindelige eftermarked standarder og -specifikationer, samtidig med at de er konkurrencedygtige på prisen. Flade og konventionelle viskerblade vil være tilgængelige med 12 varenumre i hver type.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du vælger viskerblade til din bil, i PowerEdge E-kataloget.

Sortimentet med flade viskerblade vil dække længder fra 350-700mm og dermed op til 90% af den europæiske bilpark. Det slanke design gør brug af førsteklasses gummi og en unik enkelt adaptertilslutning, hvilket maksimerer applikationer og letter monteringen.

I samme ombæring er PowerEdge konventionelle blade optimeret til at være holdbare og have en lang levetid. Ligesom de flade blade leveres de pakket i en papkarton for at mindske miljøpåvirkningen

PowerEdge-kompressorer, der er designet som et kvalitativt alternativ til køretøjer i anden halvdel af deres levetid, fuldender sortimentet ved lanceringen.

PowerEdge-kompressorerne bygger på DENSO's omfattende erfaring med udvikling af airconditionsystemer og et verdensomspændende netværk af datterselskaber og tilbyder den optimale kombination af holdbarhed, ydeevne og pris. PowerEdge™-kompressorer fremstilles ved hjælp af kvalitetskomponenter og -materialer, er altid fyldt med den rigtige olie og testet i henhold til strenge ydelsesstandarder.

Mens DENSO allerede er til stede på det europæiske eftermarked med et førende udvalg af originale kompressorer til premium-segmentet, vil PowerEdge skabe yderligere værdi ved at fokusere på at tilbyde produkter rettet mod yderligere applikationer og aldrende køretøjer. PowerEdge starter med et sortiment på over 90 kompressorer til personbiler og tunge applikationer og sigter mod yderligere udvidelse af sortimentet med planer om at tilføje nye og interessante applikationer og nå frem til et komplet alternativt tilbud inden for de næste par år.

"Selvom PowerEdge allerede findes i USA, overfører vi ikke bare produkter fra det marked; i stedet er dette et helt nyt tilbud, der er særligt for Europa," tilføjede Alexey Bartashevich. "Mens sortimentet i USA koncentrerer sig om startere, generatorer og diesel efterbehandlingsprodukter til tungere køretøjer, skaber det europæiske sortiment sit eget fokus omkring behovene og mulighederne hos eftermarkedsvirksomheder på denne side af Atlanten.

"Vores mission er at give vores eftermarkedspartnere alle de værktøjer, de skal bruge for at få succes. At tilføje et helt nyt brand og bringe nye prispunkter og kunder ind i deres kommercielle ansvarsområde er et vigtigt skridt i retning af at opnå det."

Yderligere oplysninger om PowerEdge-produkter findes online på PowerEdge-webstedet.

DENSO Europe B.V.
Hogeweyselaan 165
1382 JL Weesp
Netherlands

Kontaktperson

Rune Bargholz Molt Wengel
Sales Executive Nordics
+45 31535444 r.wengel@eu.denso.com

Send til en kollega

0.11