Engageret kontormedarbejder med flair for bogholderi!
Dansk Splitleasing A/S søger en engageret allround kontormedarbejder, der har nogle års erfaring med bl.a. bogføring og administration.
Du vil blive en del af et lille team på seks medarbejdere, hvor kunderne er bredt funderet i bl.a. bilimportører, forhandlere og virksomheder.
Du skal arbejde med registrering og bogføring af kreditorbilag, fakturering af kunder samt øvrigt bogholderi og administrative opgaver.
Til disse opgaver anvender vi Navision Dynamics, hvor erfaring med dette vil være en fordel, samt Office-pakken og branchetilpasset software.
Du vil i jobbet have en del kundekontakt, både telefonisk og via mail.
Spørg dig selv om følgende:
- Er du klar til nye udfordringer?
- Vil du arbejde med registrering og bogføring af kreditorbilag?
- Kan du holde mange bolde i luften?
- Vil du arbejde med generelle administrative opgaver?
- Vil du arbejde med administrative opgaver i forbindelse med salg?
- Kan du prioritere og leve op til deadlines?
- Er du god til at kommunikere – både blandt kollegaer og kunder?
- Vil du være en del af en mindre, men spændende virksomhed med korte beslutningsveje?
Dig:
- Du er god til at kommunikere med et smil i stemmen
- Du trives i en hverdag med mange aktiviteter
- Du forstår at koble support og salg
- Du har kendskab til Navision Dynamics
- Du arbejder struktureret og med overblik
- Du har kendskab til leasing (dog ikke et krav)
- Du er flexibel og har samarbejdsevner
- Du har lyst til og mod på at arbejde i en lille virksomhed, hvor du selv har mulighed for at præge din hverdag og arbejdsopgaver
Dansk Splitleasing A/S tilbyder:
Korte beslutningsveje og en flad struktur
Dedikeret og engagerede kollegaer
Løn efter kvalifikationer
Om os:
Dansk Splitleasing A/S har, som en af pionererne, siden 2007 været udbyder af splitleasing i Danmark. Vi er en virksomhed, som går højt op i kvalitet og rådgivning af vores kunder. Se mere om os på www.splitleasing.dk.
Ansøgning:
Vi ser frem til din ansøgning, og vi indkalder til samtale løbende og ansætter, når den rigtige medarbejder er fundet.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Søg HER