Oversigt over starter

Da et køretøjs forbrændingsmotor ikke kan starte uden hjælp, kræves der en ekstern kraft for at give den krævede rotationshastighed, så der bruges en starter til at initiere drift. Starteren aktiverer en indbygget motor, der bruger køretøjets batteri som strømkilde til at starte motoren. I modsætning til normale jævnstrømsmotorer bruges starteren kun i kort tid, så på trods af, at den producerer en stor effekt, er den designet til at være meget lille.

Starteren består primært af anker, tandhjul, magnetisk kontakt, drivhåndtag og overløbskobling, og dens konstruktion kan grundlæggende opdeles i motorsektionen og motorens ind- og udkoblingsmekanisme.

Starteren har udviklet sig i takt med køretøjets design til en kompakt, let og højtydende enhed. I 1970'erne blev starteren af tandhjulsskift-typen (direkte-drev) introduceret og i 1980'erne efterfulgt af udviklingen af en starter af offset-gearreduktionstype, der inkorporerede en decelerationsmekanisme. I 1990'erne brugte starteren af reduktionstypen et højt decelerationsforhold til at skabe en endnu mere kompakt og let løsning. For at foretage yderligere reduktioner i størrelse og vægt blev starteren af planettypen udviklet i det første årti af det 21. århundrede med et planetgear og ferritmagneter.

Hvad kan gå galt, og hvordan man løser det

Først skal batteriet være fuldt opladet (12,6 volt eller derover), og batterikabler, klemmer og kabinet skal være i god og ren stand. Så start med en visuel inspektion og batteriets ladetilstand, før du inspicerer startsystemet.

Start af systemets strømstødstest

Tilslut voltmeterets positive ledning til den positive batteripol og voltmeterets negative ledning til den negative batteripol, og tilslut derefter forstærkersondens vedhæng til fastklemning rundt om batterikablet. Mens du starter motoren, som normalt skal være ca. 200-250 o/min, skal du kontrollere spændings- og strømaflæsningerne. Strømstødet skal være på eller under den maksimale grænse, der er angivet i køretøjsproducentens reparationsmanual, hvorimod startspændingen bør være på eller over den minimumsgrænse, der er angivet i køretøjsproducentens reparationsmanual, men normalt er ca. 9,6 volt ved 20-25 °C

Højt strømstød og lav starthastighed indikerer normalt en defekt starter. Dette kan være forårsaget af kortslutning i startermotorens lag, slidte børster eller bøsninger eller mekanisk blokering. Højt strømstød kan også være forårsaget af motorproblemer. En lav starthastighed med lavt strømstød, men høj startspænding, indikerer normalt for stor modstand i starterkredsløbet.

Høj modstand i starterens positive eller negative side reducerer strømmen til startmotoren og forårsager langsom starthastighed eller hård start. Høj modstand i starterens styrekredsløb reducerer strømmen til magnetkontakten og forårsager forkert drift eller slet ingen drift. Hver ledning, hvert kabel og hver terminalforbindelse har potentiale til at skabe for stort spændingstab, der kan påvirke starterens ydeevne. Kontrol af spændingsfaldene giver nyttige tips til at finde skjulte problemer, der kan forårsage et startsystemproblem.

Test af spændingsfald på positiv side

Tilslut voltmeterets positive ledning til den positive batteripol og voltmeterets negative ledning til batteripolen på starteren, og kontroller derefter spændingsaflæsningen, mens du starter motoren. Hvis spændingsfaldet er 0,5 volt eller mindre, er modstanden acceptabel, men hvis den er mere end 0,5 volt, er der for høj modstand, som kan være forårsaget af et beskadiget batterikabel, dårlig forbindelse ved batteri- eller startterminalen eller en defekt magnetisk kontakt.

Rengør og stram batteripolerne, og udfør følgende spændingsfaldstest for at isolere årsagen og reparere fejlen.

Mens du starter motoren, skal du først kontrollere spændingsfaldet mellem den positive batteripol og kabelforbindelsen. Tilslut voltmeterets positive ledning til den positive batteripol og voltmeterets negative ledning til batterikabelklemmen. Det acceptable spændingsfald for kabeltilslutning bør være 0 volt.

Mens du starter motoren, skal du for det andet kontrollere spændingsfaldet på det positive batterikabel. Tilslut voltmeterets positive ledning til klemmen på det positive batterikabel og voltmeterets negative ledning til enden af kablet ved starteren. Det acceptable spændingsfald for batterikablet bør være 0,2 volt eller mindre.

Mens du starter motoren, skal du afslutningsvist kontrollere spændingsfaldet over magnetkontakten. Tilslut voltmeterets positive ledning til den positive batteripol på starteren og voltmeterets negative ledning til startermotorens terminal. Det acceptable spændingsfald hen over magnetkontakten bør være 0,3 volt eller mindre.

Test af spændingsfald på negativ side

Tilslut voltmeterets positive ledning til et rent sted på startermotorhuset og voltmeterets negative ledning til den negative batteripol. Mens du starter motoren, skal du kontrollere spændingsaflæsningen. Hvis spændingsfaldet er 0,2 volt eller mindre, er modstanden på den negative side acceptabel, men hvis faldet er mere end 0,2 volt, er der for høj modstand, hvilket kan være forårsaget af dårlig startermontering på køretøjet, dårlig batterijord eller en løs forbindelse.

Så tjek, om starteren er korrekt installeret, sørg for, at alle jordpunkter/stropper mellem motor og chassis er sikret, og rengør og stram batteripolerne, og udfør følgende spændingsfaldstest for at isolere årsagen og reparere fejlen, tilsvarende de positive sidetests.

Mens du starter motoren, skal du først kontrollere spændingsfaldet mellem den negative batteripol og kabelforbindelsen, som skal være 0 volt.

Mens du starter motoren, skal du for det andet kontrollere spændingsfaldet af det negative batterikabel fra batteriet til motorblokken, som skal være 0,2 volt eller mindre.

Mens du starter motoren, skal du til sidst kontrollere spændingsfaldet mellem starterhuset og motorblokken, som skal være 0,2 volt eller mindre.

Test af spændingsfald for startsystemets styrekredsløb

Hvis batteriet er i god stand, men starteren ikke starter motoren, kan problemet være en dårlig tændingskontaktforbindelse eller for stor modstand i starterens styrekredsløb, der kan reducere spændingen til magnetkontakten. At tandhjulet ikke går i indgreb eller går forkert i indgreb er begge symptomer på dette problem.

For stor modstand kan forekomme ved tændingskontaktens kontakter, parkerings-/neutralstartkontakt, koblingsstartkontakt eller kredsløbsledninger og forbindelser. Så udfør følgende spændingsfaldstest for at isolere årsagen og udbedre fejlen:

Tilslut voltmeterets positive ledning til den positive batteripol og voltmeterets negative ledning til magnetkontaktens terminal på starteren. Sæt gearvælgeren i parkering eller frigear for køretøjer med automatgear, eller tryk på koblingspedalen, og start motoren, og observer spændingsaflæsningen på voltmeteret. Kontrollér også spændingsfaldet over tændingskontakten og neutral startkontakt eller koblingsstartkontakt for at finde ud af, om aflæsningerne er inden for den relevante køretøjsproducents specifikationer, og juster eller udskift de defekte kontakter efter behov.

En anden mulig årsag til startsystemets problemer kunne være et defekt starterrelæ (hvis udstyret hermed), så udfør en kontinuitetstest med relæet afbrudt og strømførende. Hvis nogen af disse tests ikke stemmer overens med køretøjsproducentens angivne resultater, skal starterrelæet udskiftes.

En alternativ spændingsfaldsmetode

Kontrol af spændingsfaldet hen over hver komponent i startkredsløbet er en alternativ metode til at lokalisere årsagen til et for stort spændingsfald. Lad voltmeterets positive ledning være tilsluttet den positive batteripol, og flyt voltmeterets negative ledning tilbage gennem kredsløbet mod batteriet. Fortsæt med at teste hver forbindelse, mens du starter motoren, indtil der registreres et mærkbart fald i spændingsfaldet. Årsagen til det for store spændingsfald vil være placeret mellem det pågældende punkt og det foregående.

Drejer starteren motoren for langsomt?

Batteriet skal være fuldt opladet (12,6 volt), og batterikablerne, terminalerne og kabinettet skal være i god, ren stand, inklusive ramme- og karrosseristelforbindelser og forbindelser ved startermotoren og magnetkontakten.

For høj viskositet i motorolien, især under kolde forhold, vil reducere motorens evne til at rotere. Denne stigning i motormodstand vil blive overført til starteren under starterindkobling, hvilket reducerer dens ydeevne.

Derudover kan modifikationer af motoren ændre motorens driftsegenskaber og potentielt indføre mere kraft, der virker mod starteren, hvilket vil betyde, at den skal udskiftes med en, der matcher.

Kan starteren ikke starte motoren?

Starteren er designet til at dreje med en specificeret omdrejningshastighed for at starte motoren, men hvis der er høj modstand et sted i startkontrolkredsløbet, eller batteriforbindelserne eller kablerne er korroderede eller snavsede, vil dette få starteren til at dreje for langsomt.

Roterer starteren uden at dreje motoren?

Hvis starteren roterer, men ikke motoren, skal du kontrollere alle tænder på svinghjulet eller flexplade-kransen for at se, om de er meget slidte, beskadigede eller mangler, ved at se gennem inspektionspladen på klokkehuset eller starterens monteringsport.

En defekt starterdrivenhed kan forårsage lignende symptomer som beskadiget svinghjul eller flexplade. Så hvis startertandhjulet griber går korrekt i indgreb, men ikke roterer, skal starteren inspiceres for mekanisk slitage eller beskadigelse.

Giver magnetkontakten driftsstøj, når den aktiveres?

Hvis der høres et klik, når starterens styrekredsløb aktiveres, og starteren ikke roterer, modtager magnetkontakten muligvis ikke den spænding, der er nødvendig for at være fuldt aktiveret. Kontrollér starterens styrekredsløb for fejlbehæftede eller beskadigede komponenter og ledninger samt løse, snavsede eller korroderede forbindelser.

Hvis magnetkontakten imidlertid modtager korrekt spænding, kan den have brændte kontakter. Følg køretøjsproducentens procedurer og sikkerhedsforanstaltninger for at inspicere starteren.

Hvis magnetkontakten ikke laver driftsstøj, kan det skyldes defekt sugespole (indtræksspole) eller stempel. Så følg igen køretøjsproducentens procedurer og sikkerhedsforanstaltninger for at inspicere starteren.

Hvad forårsager vedvarende eller langvarig start?

Lav batterispænding resulterer i for stor strømtilførsel til startermotoren.

Startermotorens kommutator er overophedet, stænger på kommutator løftes fra isolator.

Der opstår skader på børster og/eller børsteholderenhed.

Hvad sker der, hvis tændingsnøglen holdes for længe i startposition?

Startstyringskredsløbet forbliver lukket, hvilket forårsager brændte hovedkontakter for magnetkontakter.

Startertandhjul roterer med svinghjulshastighed (motorhastighed), hvilket forårsager overløb.

Kommutatorstænger adskilles og forårsager skade på børster, børsteholderenhed og kommutator.

Hvad er årsagerne til skader på tandhjulstænderne og indgrebsproblemer?

En ny starter er monteret på et svinghjul, der har beskadigede eller slidte tandhjulstænder.

Førerfejl (aktivering af tændingsnøglen, mens motoren kører).

Mekanisk problem (hovedkontakter til tændingskontakt eller startermagnetkontakt sidder fast i lukket position).

Hvad er de vigtigste aspekter, når du vælger en eftermarkedsstarter?

Køretøjsproducenter angiver adskillige OE-delnumre til deres startermotorer, hvorfor eftermarkedsleverandører konsoliderer deres sortiment så meget som muligt. En reservedelsstarter behøver ikke at ligne den originale enhed, men den skal matche effekt- og monteringsgrænseflademålene.

De vigtigste funktioner er:

Lang levetid og vedligeholdelsesfri.

Monteringsgrænsefladens dimensioner såsom placeringer af fastgørelseshuller, diametre, gevindstørrelser, terminalplaceringer osv., samt antallet af tandhjulstænder og omdrejningsretningen.

Effektoutput-kapaciteten skal opfylde køretøjets krav

Advarsel: Brug aldrig en starter med lavere effektoutput-kapacitet til et køretøj, der kræver en starter med højere kapacitet. Brug f.eks. ikke en 1,4 kW nominel starter til et køretøj, der kræver en 2,0 kW nominel starter, da for stor strøm vil forårsage tidlige starterfejl.

DENSO-startere

Siden lanceringen af sine første kommercielle startermotorer til køretøjer i begyndelsen af 1960'erne, har DENSO brugt sin verdensførende ingeniørekspertise til at udvikle mindre, lettere enheder, der kan opretholde det højest mulige output. I 2001 introducerede DENSO f.eks. verdens første PS-starter (Planetary Reduction Segment Conductor Motor) med en firkantet leder i anker-spolen.

Vigtige fakta

• Helt nye varer i æske (ingen genfremstillede dele) og ingen basisgebyrer.
• Udvalget omfatter tandhjulsskift (GA-type), reduktion (R- og RA-typer), planet (P, PA, PS og PSW-typer) og stop-start (AE, TS og PE-typer).
• Maksimal effektivitet ved at tilbyde små størrelser og lette enheder, samtidig med at de leverer de højeste output.

Yderligere oplysninger om DENSO Eftermarkedsprogrammet findes online på: www.denso-am.eu