Abonnement og kommunikation i autobranchen
En abonnementsløsning til kunderne er oppe tiden og efterspurgt af kunderne. Men hvordan gør man? AutoBranchen Danmark og Subscrybe har lavet workshoppen, der hjælper. Du kan også få hjælp til kommunikation, hvis du læser videre.
Vi har alle sammen forskellige former for abonnement for produkter. Det var være mad, kontaktlinser, briller, musik, tv-tjenester, cykel, måske produkter til krop og helse, som man bruger regelmæssigt.
Hvorfor så ikke også til bil og transport? Flere og flere danskere tegner abonnementer. Autobranchen har ikke været hurtigst ude på området, men flere og flere kan se, at abonemmenter er kommet for at blive, og hvem vil ikke gerne sikre sig, at kunderne bliver hængende så længe som muligt?
I samarbejde med Subscrybe, der har hjælpet en lang række kendte danske virksomheder med deres abonnementsydelser, har AutoBranchen Danmark udviklet et abonnementsakademi. Det er tre grundige workshops og lidt hjemmearbejde, som hjælper virksomheden med at finde en skræddersyet og stærk abonnementsløsning.
De første fem virksomheder har allerede været igennem abonnementsakademiet og nu er andet hold snart klar til at begynde. Der er stadig plads på holdet.
Læs mere om abonnementsakademi her
En anden udfordring i autobranchen kan være kommunikation. Et kommunikationskorps af freelancere er dog klar til at hjælpe, når en virksomhed vil forbedre sin kommunikation.
AutoBranchen Danmark har over det seneste år mærket en stigende efterspørgsel efter hjælp til kommunikation. Organisationen har selv afviklet en række workshops for medlemmerne, men nu er skabt et eksternt korps af relevant arbejdskraft, som står klar til at hjælpe autobranchens virksomheder. Det kan være lige fra at skrive og udsende nyhedsbrevve, men det kan også være en styrkelse af virksomhedens synlighed på de sociale medier. Og alt derimellem.