23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Flere oplever problemer med betaling for biler i to farver

AutoBranchen Danmark får flere og flere henvendelser om problemer med betaling for biler i to farver – en lak-tendens, som har været udbredt på biler de senere år.

Problemerne og henvendelser opstår, fordi forsikringsselskaberne afviger fra den gældende systemopbygning og beskrivelse, som ligger bag Autotaks på området.

“Vi kender situationen om de flerfarvede biler fra flere fabrikanter, og foruden eksemplet med taget, kan jeg også nævne kofangere på flere populære Toyota-modeller. To-farvetillægget er beskrevet som et tillæg til både forberedelse før lakering, og udløser som minimum 7 AE i Autotaks. Hertil kommer materialer, som er forbundet med det ekstra arbejde”, fortæller René Thomsen, lakkonsulent hos AutoBranchen Danmark.

Tidsforbrug og materialer
Tillægget for flerlak-opgaverne dækker derfor tidsforbrug til blanding af nummer to farve, ekstra afdækning, ekstra rens af værktøj mv., og ekstra omkostninger til tape, papir.

Er der to farver på samme del, er lakmaterialerne indregnet i arealet, men ikke ovennævnte tidsforbrug til de nævnte arbejdes processer og ekstra materialeforbrug.

“Vi oplever desværre også, at der i den nye aftalefunktion i systemet Autotaks bliver skrevet begrænsninger ind i aftalerne mellem reparatørerne og forsikringsselskaberne, som et diktat uden forhandling. Altså et aftaleforhold imellem selskab og reparatør, som dog aldrig er blevet forhandlet imellem parterne, men dikteret af forsikringsselskaberne” forklarer René Thomsen og fortsætter:

“Det kan eksempelvis være to-farvetillæg, eller behandlingsmønster for plastdele, hvor der højest gives LE2. Også selv om selv om der er et krav fra bilproducenten om et andet behandlingsmønster der er mere energi og tidskrævende. Eksempelvis LE3 & LE4. I sidste ende er det lakereren, der hænger på garantien for et stykke arbejde, han eller hun ikke er blevet fuldt afregnet for”.

Kontakt os ved problemer
Det giver ifølge René Thomsen anledning til en del frustration blandt AutoBranchen Danmarks medlemmer, både blandt reparatører og lakerere, når forsikringsselskaberne ikke har styr på den generelle systemopbygning.

Hvis din virksomhed eller en af dine samarbejdspartnere oplever problemer med betaling for flerfarvede biler, må du meget gerne kontakt AutoBranchen Danmark, så vi hurtigst muligt kan få rettet henvendelse til forsikringsselskaberne.

Autobranchen Danmark
Langebrogade 1, st.
1411 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK54971214
P nummer: 1003106018

Kontaktperson

HNM(
Henrik Nordstrøm Mortensen (IP)
hnm@abdk.dk

Send til en kollega

0.047