23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Triscan on site kvalitetskontrol – også i Asien

Måske ved du allerede at vores produktansvarlige som led i vores udvælgelsesproces besøger vores producenter? Men vidste du også at vi gennemfører on site kvalitetskontrol – også selvom det er under fjerne himmelstrøg?

I jagten på mere forretning og omsætning går det ofte for stærkt for selv de helt store superbrands på det automotive eftermarked. Med et stærkt brand i ryggen er det naturligvis ekstra fristende at udvide sit sortiment til også at omfatte produkter uden for ens kerneforretning og kompetenceområde. Nogle gange går det godt, men i vores testcenter har vi ved flere lejligheder set eksempler på hvor galt det kan gå, når vi har testet kvaliteten af konkurrerende produkter.

Hører man til i gruppen af markedsledere/superbrands, kan man oftest relativt nemt klare frisag – se blot på hvorledes også bilproducenter slipper afsted med dårligt designede dele til efterfølgende stor ærgrelse for bilejere, værksteder og grossister. For Triscan er det imidlertid en helt anden sag og netop derfor har vi altid taget kvalitetssikring meget alvorligt, hvilket afspejler sig i en meget lav gennemsnitlig reklamationsprocent på blot 0,33%.

For at kunne levere reservedele til konkurrencedygtige priser får vi produceret reservedele i det meste af verden. Jo længere væk fra de hjemlige himmelstrøg produktionen foregår – jo flere kvalitetssikringsmæssige tiltag sættes i værk. I Fjernøsten har vi snart i mere end 8 år haft et nært samarbejde med et ingeniørfirma, hvoraf 4 medarbejdere er fuldtidsbeskæftiget med bl.a. at forestå on site kvalitetskontrol hos vores producenter. Samarbejdet, som har fungeret yderst tilfredsstillende for begge parter, kommer i nærmeste fremtid til at fortsætte i regi af Triscan Asia Ltd, som er under etablering. 

”Vi gennemfører on site kvalitetskontroller med fokus på kritiske parametre, for at højne niveauet og sikre en høj og ensartet kvalitet”, fortæller Asger Thybo Geertsen, produktchef hos Triscan og fortsætter: ”I forhold til langt størstedelen af vores konkurrenter viser vi synlighed ved vores tilstedeværelse. For vores producenter er vi dermed ikke blot en kunde i Europa. Vi stiller kritiske spørgsmål til medarbejdere i produktionen og særlige krav til produktionsprocesser og kvalitetskontrol når de arbejder for os”. 

Det er af utrolig stor betydning, når der lejlighedsvist findes fejl under gennemførelsen af on site kvalitetskontroller. På den måde forhindres at fejl først opdages ved indlagring på eget lager eller i værste fald efter salg af varen.   

Triscan A/S
Engmarken 11
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27755968
P nummer: 1010589874

Kontaktperson

TFA
Thomas Fuglsang Andersen
Marketingchef
+45 40228431 tfa@triscan.dk

Send til en kollega

0.921