Triscan passer på miljøet gennem medejerskab af Partslife
PartsLife GmbH hjælper virksomheder i Tyskland til at arbejde mere miljøvenligt og mere sikkert.
Siden 2012 har Triscan og PartsLife arbejdet sammen i et partnerskab. "Mens vi hos Triscan har specialiseret os i levering af reservedele, tager PartsLife sig af bortskaffelse, det er således et godt match", siger CEO for Triscan a/s, Michael Juul Hansen. Men PartsLife tager sig ikke kun af den lovlige bortskaffelse af affald fra værksteder, anpartsselskabet som blev grundlagt i 1995 deler sine services imellem følgende kategorier: bortskaffelse af affald, energi, arbejdssikkerhed og rådgivning. ”Hos Triscan tror vi på den gode sag, som PartsLife arbejder for, og af den grund er vi derfor involveret både som systempartner og aktionær”, fortsætter Michael Juul Hansen og tilføjer: ”Som systempartner samarbejder vi med PartsLife omkring miljøvenlige løsninger vedrørende vores energiforbrug og også om optimale arbejdsforhold, der sikrer beskyttelse af vores medarbejdere. For eksempel er belysningen i vores lager i Iserlohn indrettet, med hjælp fra PartsLife, på en miljøvenlig måde med LED-lys. Desuden har vi, sammen med PartsLife, optimeret arbejdssikkerheden i vores tyske hovedkvarter. Derudover er vi en af de 31 aktionærer som PartsLife, med sit anerkendte industri-system og over 10.000 tilknyttede værksteder, støtter”.